Morskabsbiblioteket er den bogsamling, som Hospitalets første leder, lægen Harald Selmer indkøbte til udlån til patienterne. “Morskab” skal i datidens sprogbrug forstås som adspredelse, specielt for de dannede på 1. forplejningsklasse. De udannede kunne også låne bøger, men der var indkøbt langt færre titler til dem.
Biblioteket tilbød, sammen med Festsal, parken, søbade fra stranden mm., rekreativ beskæftigelse for patienterne. Det rekreative var en væsentlig bestanddel af den terapi, Selmer havde til rådighed. Effektiv medicinsk behandling fandtes der ikke meget af i 1850’erne.
I Morskabsbiblioteket og i den øvrige udstilling finder vi fine mahognimøbler, som de sås i tidens bedre hjem, tegnet til Asylet på arkitekt Bindesbölls tegnestue og fremstillet af lokale håndværkere. Møblerne var beregnet til anstaltens 1. og 2. forplejningsklasse. På 3. klasse havde man mere enkle fyrretræsmøbler.
Harald Selmer (1814-1879) er den person, der får størst indflydelse på udformningen af dansk psykiatri i den anden halvdel af 1800-tallet.
På baggrund af Selmers skrifter om, hvordan en moderne sindssygebehandling i Danmark bør indrettes, bliver han udpeget til den første overlæge på den nye “Nørrejydske Helbredelsesanstalt for Sindssyge” ved Århus. Den åbner i 1852 og er udformet ud fra Selmers ideer.
Harald Selmer foretrækker at kalde anstalten: “Jydske Asyl”, og denne betegnelse er almindeligt anvendt til et stykke ind i 1900-tallet.
Ud over den ovenfor omtalte rekreative beskæftigelse er den meningsfyldte – i form af fysisk arbejde, eksempelvis i hospitalets park og landbrug, en vigtig del af terapien, navnlig for de lavere klasser.
Selmer forbliver overlæge ved Jydske Asyl til 1878. Han dør i 1879 og bliver begravet side om side med patienter og kolleger på Asylets kirkegård.
Albert Lund begyndte som kontorist på Jydske Asyl i 1892. Fra 1902-1940 var han hospitalets forvalter, der stod for bygninger og praktiske forhold.
Albert Lund var en festlig og vennesæl type, der gerne underholdt sig med patienterne. Han fik sig gerne en cognac og en god cigar. Han spillede med i de populære dilettantkomedier, som i en årrække blev opført af personalet på scenen i Hospitalets gamle festsal.
Albert Lund begyndte at indsamle forskellige af hospitalets effekter og nogle af patienternes håndarbejder – nok ofte byttet med en venlighed og en cerut. Han lagde på den måde grunden til Museets nuværende samling.
Albert Lund har skrevet en meget underholdende dagbog fra sin tid på hospitalet. Dagbogen er udgivet af Museets forlag.
Sådanne lamper hang overalt på Jydske Asyl, oprindeligt som gaslamper. Oplysning med gas afløser petroleumslampen samtidig med Asylets første større udvidelse i årene 1859-1861. Senere, i forbindelse med overgangen til elektrisk belysning i 1913, om-bygges gaslamperne til elektricitet. Man ser dog stadig gashanerne på oversiden af lampens arme. Desuden er de udstyret med et hæve-sænkesystem med kæder, lodder og trisser. Lampen i udstillingen stammer formodentlig fra 1887.
I 1940’erne blev lamperne fjernet til fordel for mindre æstetisk interessante glaskupler.
Loftslampen i Morskabsbiblioteket er den eneste bevarede af de oprindelige gaslamper.
Man genfinder lignende stilelementer og blomsterornamentik i fransk Art Nouveau og i den danske Skønvirkestil. Et par af de kendteste danske repræsentanter for Skønvirke er Thorvald Bindesböll, arkitekten Michael Gottlieb Bindesbölls søn, som blev folkeeje gennem bl.a. sine Carlsberg-etiketter, samt Danmarks internationalt berømte sølvsmed, Georg Jensen.
Statuen ved vinduet er en gipskopi af et arbejde af den berømte billedhugger, Bertel Thorvaldsen (1770-1844).
Thorvaldsens Museum i København åbnede i 1848 og rummer en stor samling af hans værker. Det anses for at være Hospitalets arkitekt, Michael Gottlieb Bindesbölls hovedværk.
Kvindeskikkelsen fremstiller Hebe, datter af Zeus og Hera fra den græske mytologi. Hebe er gudinde for ungdom. Skålen og karaflen, som hun holder, bruger hun til at skænke evig ungdom til guderne.
Hebefreni er betegnelsen for ungdomssløvsind, et tidligere almindeligt anvendt udtryk for en skizofreni, som ofte indtræder i ungdomsårene.
I den grå kommode er der særke og andre beklædningsgenstande til kvinder. Til patientens “åndelige påklædning” er der sangbøger og andet opbyggeligt materiale.
I 1886 fik Jydske Asyl som et af de første steder i Århus installeret en telefon. Den årlige leje for apparatet var 143,75 kr.
Senere, i en skrivelse fra maj 1889 finder vi i vores arkiver et tilbud på et anlæg med omstilling til 5 telefoner. I 1909 udvides der igen, nu til 12 ledninger. I en skrivelse fra 1899 minder overlægen om, at telefonen fortrinsvis må anvendes til nødsituationer.
For et moderne menneske er det nærmest uforståeligt, hvordan man har kunnet kommunikere med omverdenen uden brug af telefon.
Professor
Erik Strömgren.
På morskabsbibliotekets vægge finder vi to “kongerækker”. Den ene giver oversigt over den epoke, hvor der var én overlæge som enehersker på hospitalet. Perioden indledes, med Harald Selmer, som – ikke overraskende – var en ivrig fortaler for overlægens uindskrænkede magt.
Epoken afsluttes med opdelingen i to overlægestillinger i 1956, hvor Holger Voldby udnævnes til leder af Mandshospitalet, mens Erik Strömgren fortsætter som leder af Kvindehospitalet. Strömgren blev ansat som overlæge for hele hospitalet i 1945 og er en af de større skikkelser i dansk psykiatri som forsker, underviser og forfatter af lærebøger.
Den anden kongerække består af forvaltere, inspektører og direktører fra 1852 til 2001.
Mahogni-kartotekskassen er givet til Museet af Administrationskontoret her på Hospitalet, hvor den har været anvendt i det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede til kartoteksmateriale over inventar. Det vides ikke, hvem der har fremstillet denne smukt forarbejdede kasse. Det er muligvis en patient, muligvis en plejer.
I mahognikassen fandtes tegninger af møbler til Jydske Asyl, fremstillet på Bindesbölls tegnestue i Århus midtby af en af hans medarbejdere, arkitekt Sørensen, i 1851.
I de indlagte finerarbejder finder vi bl.a. gengivelser af den gamle hovedbygnings silhuet med tårnbygningens kobberhat og vejrhane samt de karakteristiske trappegavle. En fin detalje er en gengivelse af Jydske Asyls oprindelige gitterport med låsen, som overlapper kartotekskassens nøglehul.
De to buster af det danske kongepar har oprindeligt stået i vestibulen i den gamle hovedbygning. Herfra kunne de se til, at alt gik ordentligt for sig på hospitalet.
Anstalterne i Danmark var statshospitaler, så de royale overhoveder var naturligt tilbehør. Man måtte også flage med splitflag, indtil driften af hospitalerne i 1976 overgik til amterne.