Ovartacis murmalerier fandtes oprindeligt i et eller måske flere kælderrum under de nuværende afsnit S 4 og S 5 i den restaurerede del af Hospitalet.
Ovartaci, der var indlagt her på hospitalet i 56 år fra 1929, til han døde, 91 år gammel i 1985, tilbød i 1940’erne at udsmykke hele hospitalet. Han syntes, at miljøet her på hospitalet var meget trist og ustimulerende. Hospitalet trængte efter hans mening til kunstnerisk udsmykning overalt.
Svaret fra hospitalsledelsens side var, som man kunne forvente, nej tak, men i visse henseender tog Ovartaci sagen i sin egen hånd, og han udsmykkede på illegal vis en række kælderlokaler med pragtfulde, spændende og talentfulde malerier.
Disse malerier blev imidlertid malet over igen, sandsynligvis i 1950’erne. I 1980’erne lykkedes det Johannes Nielsen, med hjælp fra rengøringspersonalet, at finde frem til et af kælderrummene med disse murmalerier. Med megen supervisionshjælp fra chefkonservatoren i Den gamle By, Lars Vester Jacobsen, og ansættelse af 3 medarbejdere, blev de over en årrække afdækket og restaureret. Psykiatrisk Hospital i Århus kunne have været kendt og berømt for sine murmalerier, hvis man havde ladet Ovartaci udsmykke et større antal rum her på hospitalet. Murmalerierne blev grundet en total restaurering af disse bygninger „trukket“ af væggen og restaureret af konservator Lars Vester Jacobsen.
Ovartaci fortalte, at hele udsmykningen i kælderrummet var udtryk for vejen til frihed, der, efter Ovartaci's mening, først og fremmest går gennem kvinden, kvindens psyke, og dragen. Dragen var, for Ovartaci, som f.eks. også for kineserne, et symbol på noget meget positivt. For Ovartaci var dragen først og fremmest et symbol på personlig frihed, værdighed og livskvalitet.
Ovartacis kreative vision folder sig videre ud på sengestuens vægge, i forestillinger om transformationen af et helt hospital, måske en hel verden. Han drømmer om udsmykning af vægge, gange, kældre og kapeller – alt til menneskets velbehag. En yderst beskeden del af denne udsmykning får han lov til realisere, en endnu mindre del overlevede en undrende samtid, og findes nu i fragmenter.
Ovartacis storslåede udsmykningsplaner fik et efterliv i form af en større opmærksomhed på, og forståelse for den opløftende virkning af kunst, på såvel de psykisk syge som det personale, som deler hospitalet og de nære omgivelsers rum med dem. På Psykiatrisk Hospital i Århus har den kunstneriske udsmykning, såvel af ”syge” som raske kunstnere, en stor og vigtig plads.
Murmalerierne hænger nu i indgangspartiet til den nordlige del af hospitalet , hvor de blev indviet 26. december 2002.