Stikordsregister

Ole Norge

flere billeder  

Ole Norge som i de senere år har opholdt sig på det psykiatriske plejehjem i Hammel, har været indlagt her på hospitalet flere gange. Han har udstillet i Galleri Gallo, og har været på ferieophold på Skærlund. Oles mor, Hanne Mikkelsen, fik i 1986 digtsamlingen: ''Sindsstemninger'' udgivet på Forlaget Gallo. Ole Norge har selv udgivet en bog med tekst og tegninger på eget forlag.

I Hanne Mikkelsens digtsamling findes bl.a. dette digt:
NÅR MIN SØN BLEV SYG

Min søn gå ikke fra mig
ind i det fremmede land
hvor jeg ikke mere kan følge dig
med min egen normale forstand.

Jeg griber dine kolde hænder og varmer dem i mine.
Kunne jeg blot sende strømme af varme ind i dit forkomne sind,
jage de onde skygger bort så der atter blev liv i dit blik.

Jeg eksisterer slet ikke for dig,
din smerte er dybe favne,
dine tanker kan ikke tage form,
en klagelyd ikke formes i din mund.
Dine øjne kan ikke græde en forløsende gråd.

Hvileløs må du vandre frem og tilbage,
kan ikke sidde, ikke stå,
du leder jo efter dit eget jeg,
om natten kan du ikke sove og finde hvile.
Du kan ikke blive eet med din krop,
ved ikke du skal spise.

Hvis helvede findes på denne jord,
tror jeg, du har vandret igennem.
Hvilken præstation den dag du igen er normal,
og dine øjne atter kan smile.

JavaScript DHTML Menu Powered by Milonic