Rummets Arkitektur
For de ældste børn i dagtilbud tilbyder vi læringsforløbet ”Rummets arkitektur.”
Rummets Arkitektur tager udgangspunkt i hospitalets arkitektur, og vi går rundt og ser udvalgte steder i de gamle hospitalsbygninger. Børnene stifter bekendtskab med arkitektur i en legende og kreativ form. Vi ser på detaljer med forstørrelsesglas. Vi ligger på gulvet og kigger op på det flotte dekorerede loft i den gamle festsal og kirke.
Med brug af musik og historiefortællinger taler vi med børnene om stederne, og hvad rummene har været brugt til og stadigvæk bruges til.
Senere på Børn&Unge Atelieret, arbejder børnene med at skabe deres egne rumlige 'arkitektoniske' værker ud fra de forskellige indtryk, de fik på bygningsvandringen.