Vi ser Vi hører Vi gør
For de ældste børn i børnehaven tilbyder vi læringsforløbet ”Vi ser Vi hører Vi gør.”
Børnene ser på særligt udvalgte malerier i kunstudstillingen, og vi taler om farver og forskellige stemninger i billederne.
På Børn&Unge Atelieret maler børnene– både individuelt og i fællesskab – og tager udgangspunkt i temaet ’at udtrykke forskellige følelser’, glæde, tristhed, vrede m.v. Vi inddrager kroppen ved at lade børnene male kropsligt med bl.a. action-painting, og børnene får fokus på, og oplever dele af deres krop på en anden måde end vanligt. Processerne tilgodeser desuden børnenes behov for at sætte sig ud over kendte normer og regler for billedmæssige udtryk, og derved afprøve sig selv i ukendte sammenhænge, ligesom metoderne tilgodeser børnenes behov for at etablere en legende tilgang til temaet.