Museum Ovartaci · Katrinebjervej 81 8240 Aarhus N · Tlf. 4185 6290 · museum@ovartaci.dk
Fra d. 28. august 2015 kan publikum opleve en udstilling af den anerkendte færøske kunstner Øssur Johannesen (f. 1970) på Museum Ovartaci.
Johannesen er blandt andet kendt for sin yderst ekspressive stil såvel i sine grafiske værker som i malerierne. Hans kunstunivers er intenst, kontrastfyldt og dybt. Og som den kunstner han er – er hans liv det tilsvarende. For en kunstner som Johannesen kan disse to ting ikke adskilles. Kunsten, kunstneren og eksistensen er ét. Der er en gennemgående mørk grundtone i Johannesens værker – et tungsind, en alvor og råhed. Udtrykkene er enkle og stærke – også når lyset eller kontrastfarven i motivet får en plads.
Udover malerier, tegninger og grafiske værker skriver Johannesen også digte og sange.
Øssur Johannesen har tidligere udstillet bl.a. i Den Frie Udstillingsbygning, på Kunstnernes Efterårsudstilling, Leopold Museum, Wien og Kunstmuseet Listasavn i Thorshavn.
Der er fernisering d. 28.8. kl. 15.00
Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget. Læs mere