Harald Selmer – en pioner i dansk psykiatri

Harald Selmer (1814-1879) er den person, der får størst indflydelse på udformningen af dansk psykiatri i den anden halvdel af 1800-tallet.

På baggrund af Selmers skrifter om, hvordan en moderne sindssygebehandling i Danmark bør indrettes, bliver han udpeget til den første overlæge på den nye “Nørrejydske Helbredelsesanstalt for Sindssyge” ved Århus. Den åbner i 1852 og er udformet ud fra Selmers ideer.

Harald Selmer foretrækker at kalde anstalten: “Jydske Asyl”, og denne betegnelse er almindeligt anvendt til et stykke ind i 1900-tallet.
Ud over den ovenfor omtalte rekreative beskæftigelse er den meningsfyldte – i form af fysisk arbejde, eksempelvis i hospitalets park og landbrug, en vigtig del af terapien, navnlig for de lavere klasser.

Selmer forbliver overlæge ved Jydske Asyl til 1878. Han dør i 1879 og bliver begravet side om side med patienter og kolleger på Asylets kirkegård. Kirkegården blev sløjfet i 2018 i forbindelse med Psykiatriens udflytning til Supersygehuset i Skejby, i Aahus N. Der er bygget nye boliger, hvor gravene var. En hårdhændet behandling af en helt speciel mindeplads. Men penge taler højere end ord.

Lampe i jugendstil

Sådanne lamper hang overalt på Jydske Asyl, oprindeligt som gaslamper. Oplysning med gas afløser petroleumslampen samtidig med Asylets første større udvidelse i årene 1859-1861. Senere, i forbindelse med overgangen til elektrisk belysning i 1913, ombygges gaslamperne til elektricitet. Man ser dog stadig gashanerne på oversiden af lampens arme. Desuden er de udstyret med et hæve-sænkesystem med kæder, lodder og trisser. Lampen i udstillingen stammer formodentlig fra 1887.

I 1940’erne blev lamperne fjernet til fordel for mindre æstetisk interessante glaskupler.
Loftslampen i den  nuværende psykiatrihistoriske udstilling, er den eneste bevarede af de oprindelige gaslamper.

Man genfinder lignende stilelementer og blomsterornamentik i fransk Art Nouveau og i den danske Skønvirkestil. Et par af de kendteste danske repræsentanter for Skønvirke er Thorvald Bindesböll, arkitekten Michael Gottlieb Bindesbölls søn, som blev folkeeje gennem bl.a. sine Carlsberg-etiketter, samt Danmarks internationalt berømte sølvsmed, Georg Jensen.

Vægtelefon

I 1886 fik Jydske Asyl som et af de første steder i Århus installeret en telefon. Den årlige leje for apparatet var 143,75 kr.

Senere, i en skrivelse fra maj 1889 finder vi i vores arkiver et tilbud på et anlæg med omstilling til 5 telefoner. I 1909 udvides der igen, nu til 12 ledninger. I en skrivelse fra 1899 minder overlægen om, at telefonen fortrinsvis må anvendes til nødsituationer.

For et moderne menneske er det nærmest uforståeligt, hvordan man har kunnet kommunikere med omverdenen uden brug af telefon. Telefonen findes nu i Museets psykiatrihistoriske udstilling

Mahogni-kartotekskasse

Mahogni-kartotekskassen er givet til Museet af Administrationskontoret på Hospitalet i Risskov, hvor den har været anvendt i det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede til kartoteksmateriale over inventar. Det vides ikke, hvem der har fremstillet denne smukt forarbejdede kasse. Det er muligvis en patient, muligvis en plejer.

I mahognikassen fandtes tegninger af møbler til Jydske Asyl, fremstillet på Bindesbölls tegnestue i Århus midtby af en af hans medarbejdere, arkitekt Sørensen, i 1851.

I de indlagte finerarbejder finder vi bl.a. gengivelser af den gamle hovedbygnings silhuet med tårnbygningens kobberhat og vejrhane samt de karakteristiske trappegavle. En fin detalje er en gengivelse af Jydske Asyls oprindelige gitterport med låsen, som overlapper kartotekskassens nøglehul. Mahognikassen er nu i Museets psykiatrihistoriske samling.