For elever på ungdomsuddannelser tilbyder vi undervisningsforløbet Surrealisme og Ovartaci. Eleverne får først en rundvisning i Ovartaci-samlingen med fokus på Ovartaci som person og hvilke materialer han brugte som kunstner. Efterfølgende arbejder eleverne i grupper om at analysere billeder af Sami Hotti, en anden kunstner på museet. Begge kunstnere er udvalgt pga. elevernes referenceramme til surrealismen og betydningen af det underbevidste i billederne. Dagen sluttes af med praktiske øvelser i relation til de to kunstnere: først en detaljetegning, dernæst laves en rygefantom-skulptur inspireret af Ovartacis hverdagsmaterialer og brug af fantasi-figurer.
Fokus Eleverne skal arbejde både analytisk med malerier i grupper og praktisk i værkstedet med forskellige visualiseringsøvelser.
Målgruppe ungdomsuddannelser
Fag billedkunst C niveau.
Varighed 2x 90 minutter.
Pris 1200 kr.
Besøget på museet er lavet som en del af et helt undervisningsforløb med undervisningsmateriale til både før, imens og efter besøget.
Materialet er udarbejdet af et Intrface samarbejde mellem Aarhus Katedralskole og Museum Ovartaci.
Kompendieforside
Læsespørgsmål til surrealisme
Billedanalyse
Skulptur arbejdsprocesser og objektkunst
Skulpturanalyse
Den surrealisistik beklædte krop
Artikel om kunstneren Ovartaci
Gruppearbejde om Sami Hottis billeder
(klik for at vise pdf-filen)
Til Maleriets Historie og Billedkunst 1 – Ismer i dansk maleri efter 1870
(klik for at vise pdf-filen)
(klik for at vise hele pdf-filen)
Man kan lave en ”tjekliste” som denne over skulpturens elementer og tage udgangspunkt i denne, når man vil analysere en skulptur, men husk, skønt skulpturelementerne er opremset punktvis, er oplevelsen af en skulptur – ganske som oplevelsen af et billede – afhængig af samspillet mellem de enkelte elementer – skulpturen er en helhed.
1. STØRRELSE
Skulpturen er til stede i rummet på samme vis som beskueren. Beskueren kan bevæge sig rundt om skulpturen og iagttage den fra alle sider og vinkler. Oplevelsen af skulpturen er derfor meget anderledes end oplevelsen af det flade billede på væggen. Vores første oplevelse af skulpturen hænger sammen med dens størrelse i forhold til os.
2. FORM
3. AKSER/LINIER
4. SOKKEL
5. MATERIALE
6. PLACERING
7. TOLKNING/PERSPEKTIVERING
Trin 1: Automatskrift/processkrivning
Materialer: Papir og blyant. Associationssedler midt på bordet.
Trin 2: Tegne krop
Materialer: Papir og blyant, evt. farveblyanter.
Trin 3: Modellere krop i ler
Materialer: Ler, vand, træplader, forklæder, ler-redskaber.
Kunstneren Louis Marcussen, bedre kendt som Ovartaci, var indlagt på hospitalet i Risskov i 56 år fra 1929 til han døde i 1985.Ovartaci var uddannet malersvend og rejste 29 år gammel til Argentina, hvor han opholdt sig i 3 år. Under opholdet dér blev han psykisk syg. Kort efter hjemkomsten i 1929 blev han indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor han opholdt sig indtil sin død.
Ovartaci levede og arbejdede med sin kunst i 56 år, og på denne måde inkarnerer han den psykiatriske institution. Samtidig rækker han, gennem spændvidden af sin kunst, langt ud over institutionens snærende rammer. Den sidste snes år Ovartaci levede på Psykiatrisk Hospital, befandt han sig særdeles godt. Han havde tilkæmpet sig en udstrakt frihed til at udfolde sig som en beundret kunstner. Cobra-kunstnerne Asger Jorn og Jean Dubuffet var blandt dem, der satte Ovartacis kunst meget højt, og Asger Jorn sørgede for at hans billeder kom til at indgå i Dubuffets kunstsamling L'art Brut i Lausanne. En official blåstempling som kunstner får Ovataci, da han i 1979 inviteres til at bidrage til udstillingen ”Outsider” på kunstmuseet Louisiana. Desuden udstilledes hans værker i 2017 på den anmelderroste udstilling ”Ovartaci og Galskabens kunst” på Kunsthal Charlottenborg i København.
Ovartaci foretog utrolige rejser i sindet, i tid og rum gennem en lang række tidligere tilværelser. Han trak uhindret på det underbevidste – et indre stof, som mange kunstnere i tiden søgte. Man kan sige, han er og var en ener, ganske som mange af de store kunstnere i det tyvende århundrede, men han var uden traditionen. Kreativitet er sindets evne til at danne billeder eller forestillinger, måske omformet til genstande eller værker. I Ovartacis liv og værker ser vi fantasien udfoldet til sit yderste. Han skaber imaginære liv, familie, kærlighed og eventyr. Forvandling mellem dyr og mennesker, mand og kvinde og mellem liv og død. Grænsen mellem virkelighed og fantasi var meget tynd for Ovartaci. Hans insisterende vedholdenhed ses også i hans måde at frembringe kunst på. Han tog simpelthen de materialer, som var til rådighed i hospitalsmiljøet i anvendelse: Lagener, indpakningspapir, pap, tomme tandpastatuber og andet godt og gratis.
Ovartacis fascination af kvinden som det fuldendte væsen, indbegrebet af skønhed – fylder meget i hans produktion af værker, også hans egen transformation fra mand til kvinde. Ovartaci stopper ikke ved sin selviscenesættelse, hans kreative vision folder sig ud på sengestuens vægge, i forestillinger om transformation af et helt hospital. Han drømmer om udsmykning af vægge, gange, kældre. En yderst beskeden del af denne udsmykning får han lov til realisere, og endnu mindre del overlever. Ovartacis vilde udsmykningsplaner fik et efterliv i form af en større opmærksomhed på og forståelse for den opløftende virkning kunst kan have, på såvel de psykisk syge som det personale, der deler hospitalet og de nære omgivelsers rum med dem.
Ovartaci viser os i sin kunst det menneskelige sinds rummelighed og fantasiens utrolige spændvidde. Det hele var en selvbehandlingsproces, der førte til mere livskvalitet, end det er forundt mange af os andre såkaldt psykisk raske. Ovartaci er et ikon for den marginaliseredes ret til at bidrage til verden på egne præmisser.
Lav en billedanalyse ud fra punkterne nedenfor og fremlæg kort for en anden gruppe:
1. Hvilke genstande tilhører virkeligheden, og hvilke genstande virker mere urealistiske? (formanalyse)
2. Hvilke betydninger har genstandene hver for sig, og hvilken samlet fortælling skabes gennem brugen af symboler (tænk på Freuds drømmetydning). Hvad er hensigten? (betydningsanalyse)
3. Hvordan kan billedet siges at være surrealistisk?
Kan I forbinde analysen til Freuds personlighedsmodel nedenfor?
Læs digtet af Sami Hotti nederst på siden og forklar hvad det betyder i relation til billedet. (kontekstanalyse)
Sami Hotti maler surrealistiske billeder, der kommer spontant fra drømme og de surreale oplevelser – det som ligger ud over det reale, og som Sami Hotti gerne fortæller om i detaljer. Sami Hotti finder, at det er en god oplevelse at male disse billeder – at få sindets billeder ud på lærredet.
''Lad ørets mund – æde håndens øje
– betvinge virkelighedens hvide flader - som åbner vinduet ind til det
– som ikke må ses elimineret tager form som et nattens flygtige møl.
Øjet ser kun til skindet!
Hvad bevæger sig under?
Hvor er de psykologiske ben begravet??''
