Museet samarbejder med Århundredets Festival
Fra søndag den 3/3 til 12/3 afholdes Folkeuniversitetets 'Århundredets Festival', og som ved de tidligere festivaler, er museet også med.
Århundredets Festival er en vidensfestival, som sætter fokus på en historisk perioden og i år er det 'Europa 1950-2000', det handler om.
Museet er med i følgende arrangementer:
Søndag den 5/3: Køn, queer og kunst.
Få et historisk blik på kønskorrektioner og queer, når vi ser nærmere på kønnets betydning for den aarhusianske kunstner Ovartacis liv og kunst.
http://www.aarhundredetsfestival.dk/program/soendag-5-3/koen-queer-og-kunst-1711-605.aspx
Mandag den 6/3: Det hvide snit
Få indblik i den foruroligende og fascinerende historie om mirakelbehandlingen det hvide snit, som på trods af den store udbredelse i Danmark viste sig at være en fatal fejltagelse. Inden behandlingen blev stoppet i 1983, havde Danmark mindst 4.500 snit på samvittigheden.
http://www.aarhundredetsfestival.dk/program/mandag-6-3/det-hvide-snit-1711-256.aspx
AFLYST Tirsdag den 7/3: Psykopater i hverdagen
Hverdagspsykopaten er oftest en mand, der umiddelbart fremtræder psykisk sund, med god øjenkontakt og charme. Men han handler altid efter det, der tjener hans eget behov for magt og beundring. Kender du én – måske fra dit arbejdsliv?
http://www.aarhundredetsfestival.dk/program/tirsdag-7-3/psykopater-i-hverdagen-1711-663.aspx
Onsdag den 8/3: Sorg og glæde med Nils Malmros
Alle mennesker vil på et tidspunkt i livet opleve sorg. På trods af at døden er én af de store begivenheder, vi alle har til fælles, er det den begivenhed, vi taler mindst om og har allersværest ved at forholde os til. Døden gør os tavse. Så hvordan kan vi få åbnet op for disse tabuer og trøste i sorgen? Hvordan kan man leve med en sorg? Og bør vi betragte sorg som en diagnose på linje med fx depression og angst, der kræver behandling?
http://www.aarhundredetsfestival.dk/program/onsdag-8-3/sorg-og-glaede-med-nils-malmros-1711-631.aspx
Torsdag den 9/3: Syg seksualitet
Både samfundets opfattelse af homoseksuelle og de homoseksuelles opfattelse af sig selv har været præget af forestillinger om, hvad homoseksualitet egentlig er. En synd, en sygdom, en anti-borgerlig modstandsform eller en særlig seksuel smag?
http://www.aarhundredetsfestival.dk/program/torsdag-9-3/syg-seksualitet-1711-632.aspx

Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.