KUK KUK, ER DET MIG, DER ER SKØR?
Torsdag den 5. november åbner en ny særudstilling, hvor værker af Noah Umur Kanber og Ovartaci mødes i en fælles undersøgelse af identitet, køn, metamorfose og livet uden for samfundets faste kategorier.
Til udstillingen har Noah skabt 56 dukker – én for hvert år, Ovartaci var indlagt. Sammen med keramik, kobberraderinger og papirværker spejler de Ovartacis mytologiske univers i et nyt formsprog.
Noah Umur Kanber (1991) er studerende ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Kuk kuk, er det mig, der er skør? bliver Noahs første udstilling på et dansk kunstmuseum.
Kom med til åbningen torsdag den 5. november kl. 17, hvor du også kan opleve en perfomance med Noah.
📍 Museum Ovartaci · Olof Palmes Allé 11 · Aarhus N
Udstillingen 'Kuk kuk, er det mig, der er skør?' er støttet af Den Obelske Familiefond, Ny Carlsbergfondet, Augustinus Fonden, Dansk Tennis Fond og Lions Club Aarhus Sct. Clemens.
Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.