Ovartaci gouache og farveblyant på lærred uden titel 163x91
MUSEUM OVARTACI ER INVITERET MED PÅ BIENNALE ARTE 2022.

Der skal meget til, for at en kunstner kommer med på Biennalen i Venedig. Og det er sjældent, at afdøde kunstnere er med. Men denne gang har de italienske arrangører inviteret den aarhusianske kunstner Ovartaci. Det er ikke alene en stor hæder for Ovartaci, men det er også et kæmpe skulderklap og en anerkendelse af Museum Ovartaci.

 

Lige nu er museet under opbygning og genåbner i foråret 2023. Parallelt med Venedig Biennalen laver Museum Ovartaci særudstillingen ”Ovartaci i Venedig” fra maj til oktober 2022 på det nye museum i Kulturhus Bunkeren - den tidligere journalisthøjskole på Olof Palmes Allé i Aarhus Nord.

 

Ovartacis værker kan ses i Venedig 23. april - 27. november 2022. Biennalens titel er ”The Milk of Dreams” (Il latte dei sogni), og Cecilia Alemani har det kunstneriske ansvar.

 

KROPSIDEALER – Undertrykkelse & Frigørelse

Den kulturelle COVID-19 nedlukning i december og januar ramte også museets særudstilling KROPSIDEALER – Undertrykkelse & Frigørelse. Som kompensation for besøg i udstillingen flyttede vi udstillingen online. På de sociale medier og museets hjemmeside kunne udstillingen opleves gennem små video-nærbilleder af udvalgte værker.

 

Se eller gense dele af udstillingen og fornem udstillingens stemning i de små video-nærbilleder af værkerne via

linket til playlisten
"HELIKOPTEREN" ER LANDET

I slutningen af januar flyttede museets samling og administration til Kulturhus Bunkeren på Olof Palmes Allé. Den kommende tid vil det blandt andet handle om etablering af rammerne for en ny hverdag, for en forhåbentlig snarlig flytning af museets værksteder og for de faste udstillinger.

 

Frem til den officielle genåbningen af Museum Ovartaci i foråret 2023 tilbyder museet tre særudstillinger. Udstillingerne præsenteres i det nye særudstillingslokale på Olof Palmes Allé 11. Førstkommende særudstilling åbner i starten af marts.

BOOK EN RUNDVISNING

I perioden frem til genåbningen i 2023 tilbyder Museum Ovartaci mulighed for at besøge det kommende museum. De traditionelle rundvisninger er afløst af et oplæg om Psykiatrisk Hospital i Risskov og Ovartaci. Såfremt tidspunktet for besøget falder sammen med en aktuel særudstilling kobles denne naturligt på besøget. Alternativt tilbyder vi et oplæg relateret til den afsluttede særudstilling KROPSIDEALER – Undertrykkelse & Frigørelse, som blev skabt i tæt samarbejde med fire unge ml. 20-25 år. Oplægget om kropsidealer danner et godt udgangspunkt for samtaler om vores holdninger til kroppen og ikke mindst psykiske lidelser relateret til dominerende kropsidealer.

FARVERIGT OG GLÆDELIGT BUDSKAB

På facaden af det kommende Museum Ovartaci hænger der nu et stort farverigt banner med det glædelige budskab, at her åbner Museum Ovartaci i foråret 2023.

 

Frost, blæst og regn har forsinket processen med at få færdiggjort det store banner, men nu er det endelig lykkes. Urban artist Christoffer Bukh har lagt sidste hånd på værket.

 

Fra museet skal der lyde et stort tak til Rotary klubberne i Aarhus, som har muliggjort tilblivelsen af banneret.

Følg os her: