|
|
|
Ny udstilling: En anderledes verden
|
|
Verden ser anderledes ud på den anden side af Corona. Vi er anderledes, vi ser og agerer anderledes, museerne er forandret, gæsterne – børn, unge og voksne – er ikke de museumsgæster ”vi kendte” for over et år siden.
Mange overvejelser melder sig; Vil vi fremover trække os i forhold til berøring og kram? Bliver vi mere opmærksomme på værdier i det daglige – i det nære? Har det sat frygt i os? Når vi fjerner daglig social omgang med medmennesker, hvem skal vi så måle og spejle os i? Går vi i stå? Eller har vi udviklet os – blot på andre områder?
Vi vil dele de mange refleksioner med publikum i den kommende udstilling.
Den nye udstilling har sit udspring i to rum, men udstillingen sætter spor og trækkes som tråde gennem gange og ind i de øvrige rum, hvor man vil finde forskellige indslag. Her vil refleksionerne spille op ad eller sammen med de eksisterende udstillinger – som en underbyggelse eller en ”sten i skoen”.
Mia Lejsted
Illustration: Sami Hotti
|
|
|
|
|
Museets POPUPOVARTACI på Palle Juul Jensens Boulevard
|
|
Museets POPUPOVARTACI på Palle Juul Jensens Boulevard 82, 8200 Aarhus N åbnede atter dørene den 4. maj. Desværre ikke, som håbet, i smukt solskin fra en majblå himmel, men i silende regnvejr. Til gengæld kunne man så krybe indendørs i læ for regnen og se vores udstillinger, få sig en kop kaffe/te og en småkage.
Popup’en henvender sig til besøgende, patienter, pårørende, sygeplejersker, plejepersonale på Aarhus Universitetshospital og til alle andre, som kunne have interesse for kunst og kreative aktiviteter, eller blot har lyst til en lille gåtur og lægger vejen forbi Popup’en til en kop kaffe/te.
|
|
|
|
|
|
|
I POPUPOVARTACI kan ses en lille udstilling af kunstneren Jørgen Rud samt en workshop, hvor vi i fællesskab producerer billeder, inspireret af Jørgen Ruds farver og billedunivers. Desuden vises en film om Ovartaci, og der vil være information om Museets historie fra tiden i Risskov, vores midlertidige stop-over på Katrinebjergvej, til slutdestinationen på Olof Palmes Alle 11 i 2022.
Der vil være åbent i POPUPOVARTACI hver tirsdag og torsdag kl. 12-16 frem til 31. august 2021.
|
|
|
|
|
Sommerferieaktiviteter for børn på Museum Ovartacis Børn&Unge Atelier.
|
|
Igen i år afholder vi sommerferieaktiviteter for aarhusianske skolebørn i samarbejde med Aarhus Kommune under overskriften: ”Eksperimenterende kunst og genbrug”.
Vi skal have det sjovt – derfor eksperimenterer vi med forskellige genbrugsmaterialer på nye og anderledes måder og laver action-painting, bygger skøre skulpturer m.m. Vi går også på opdagelse og får inspiration fra museets kunstnere.
Tidspunkt: Uge 26 – tirsdag d. 29. juni - onsdag d. 30. juni. Kl.10.00 - 14.00.
Klassetrin: 2. - 4. klasse
Tilmelding: Senest 11. juni kl. 9.00 til: boern@ovartaci.dk
Det er gratis at deltage!
|
|
|
|
|
Bliv medlem af Museum Ovartacis Venner
|
|
|
|
Følg os her:
|
|
|
|
|
|
|
|
|