Newsletter in English
Åbning af museet

 

Den 18. maj 2023 åbner Museum Ovartaci et helt nyt museum – og du er inviteret.

Åbne rundvisninger

 

Museum Ovartaci tilbyder åbne rundvisninger. De åbne rundvisninger er et tilbud til dig, der måske bare er en enkelt eller et par stykker, som ønsker en rundvisning i museets udstillinger. På de åbne rundvisninger introducerer vores rundvisere til udstillingerne gennem udvalgte nedslag i udstillingens spændende fortællinger og interessante genstande og værker.

 

En åben rundvisning varer ca. en time.

 

Det koster 75,- kr. pr. pers. at deltage i en åben rundvisning plus entré til museet. Efter rundvisningen er du velkommen til at fordybe dig i udstillingerne på egen hånd.

 

Du tilmelder dig vores åbne rundvisninger ved at ringe eller sende en sms til 4185 6290 med informationer om: 

Navn

Antal deltagere 

 

Kommende åbne rundvisninger:

3. juni - kl. 13.00

5. juni - kl. 13.00 - Historisk fokus

10. juni - kl. 13.00

17. juni - kl. 13.00

I praktik på Museum Ovartaci

 

Venke og Frederikke studerer kunsthistorie på Aarhus Universitet og har siden slutningen af marts været i praktik på museet.

 

”Vi har fået lov til at lave mange spændende ting. Primært er vi knyttet til to arbejdsopgaver - en Instagram-plan og særudstillingen Jeg er (her) sammen med museumsdirektør Mia Lejsted og kommunikationsansvarlig Anne-Mette Strange. Det har været super spændende at opleve et virkelig dynamisk arbejdsmiljø, og vi glæder os til at være med til den store åbningsdag d. 18. maj, hvor vi er sikker på, at der venter store overraskelser både for de besøgende og for os.”

Museum Ovartacis Venner

 

Medlemmer af Museum Ovartacis Venner er med til at sikre museets fortsatte eksistens og dets vigtige arbejde med at gøre en forskel for andre ved at fjerne fordomme og skabe forståelse om psykisk sygdom gennem kunst og kulturhistorie.

 

Med andre ord:
MUSEUM OVARTACI HAR BRUG FOR DIG!

 

Som medlem af Museum Ovartacis Venner får du særlige og favorable fordele. Du modtager invitationer til events, ferniseringer, pre-views, særlige vennearrangementer og du tilbydes en særlig vennepris på udvalgte arrangementer. Desuden giver et medlemskab af Museum Ovartacis Venner gratis adgang til museet. Et medlemskab koster 225,- kr. årligt.

BLIV MEDLEM
Følg os her: