På museet får vi løbende nye praktikanter. I dette nyhedsbrev vil vi gerne præsentere vores nuværende praktikant Clara Köhl som er fra Tyskland. Clara har skrevet følgende om hendes praktik hos os:
Jeg hedder Clara, jeg er 25 år og læser kulturstudier i Hildesheim. Jeg er vokset op i Hannover i Nordtyskland.
De sidste to år har jeg boet i Wien, hvor jeg har studeret printmaking ved Universität für angewandte Kunst Wien (Applied Studies).
Jeg har siden september 2021 været i praktik på Museum Ovartaci.
Jeg blev opmærksom på museet fordi jeg fandt sammenhængen mellem samtidskunst og psykiatrien særligt spændende.
På museet blev jeg modtaget med meget åben arme af alle, og fra begyndelsen har jeg været involveret i rigtig meget og på mange områder. F.eks har jeg hjulpet med museets kunstworkshops for skoleklasser, hjulpet i de kreative værksteder, og været involveret i den daglige museumsdrift.
Jeg er også involveret i planlægningen og gennemførelsen af den kommende særudstilling om "Kropsidealer" på Olof Palmes Allé. Jeg finder det meget interessant at snakke med museets ungdomsambassadører om kunst og høre om deres syn og plan for særudstillingen, især fordi vi alle har mere og mindre den samme alder.
Det er spændende at opleve, at så mange forskellige områder flyde sammen i et museal-socialt arbejdssted, hvilket gør det interessant og varieret og nogle gange også udfordrende, men altid meget lærerigt.
Det er dejligt for mig, at alle er så tålmodige med mit danske sprog, og at museet har tillid til - og giver mig lov til at løse selvstændige opgaver.
Efter praktikken bliver jeg boende i Aarhus frem til august næste år for at skrive min bacheloropgave.
Jeg er overbevist om, at praktikken på museet vil give mig indsigt i - og en mulighed for en fremtidig karriere i den internationale museumsverden. Jeg har fået en rigtig god forståelse for daglige processer, og forskellige strukturer på et museum, og jeg er meget taknemmelig for at have fået muligheden for at være en del af teamet på Museum Ovartaci.
|