Newsletter in English
Ovartaci -på Museum Jorn

Den 5. september åbner Museum Jorn i Silkeborg en stor særudstilling om kunst som terapi med afsæt i Asger Jorns ophold på Silkeborg Sanatorium i 1950’erne, en periode præget af sygdom og økonomisk krise, men også af en enestående kunstnerisk produktivitet.

 

Museum Ovartaci bidrager med fem Ovartaci-værker, som indgår i udstillingens centrale fortælling om samspillet mellem sygdom, heling, kreativitet og menneskets tilværelse i en moderne verden. Ovartacis kunst placeres dermed i dialog med nogle af de mest betydningsfulde kunstnere i det 20. århundrede og bliver en nøgle til forståelsen af, hvordan kunst kan skabe sprog, energi og nye perspektiver i en tid præget af kriser og forandringer.

 

Udstillingen samler værker af både historiske og nutidige kunstnere, som ud over Ovartaci tæller Edvard Munch, Emma Kunz, Marina Abramović, Jeppe Hein, Michelle og Uri Kranot, Kristian Touborg og selvfølgelig Asger Jorn selv.

 

I forbindelse med udstillingen udgiver Museum Jorn et flot katalog, hvor man ikke blot kan opleve Ovartacis kunstneriske univers, men også hans stemme, idet et af hans digte indgår i publikationen.

 

LIVSANGST

Museum Jorn

5.9.2025-15.2.2026

Ovartaci - i Odense og Aalborg

På Museum Ovartaci har vi udlånt 49 værker til den kommende udstilling  ”Ovartaci - Jeg begyndte som paradisfugl”. Udstillingen, som tidligere har været vist på Cobra Museet i Amsterdam i 2023, kan nu for første gang opleves af det danske publikum i både 2025 og 2026.

 

Den 20. september 2025 slår Kunstmuseum Brandts i Odense dørene op for udstillingen, som fortæller historien om Ovartacis liv og kredser om forbindelserne mellem Cobra-bevægelsen og Ovartaci. I udstillingen kan Ovartacis værker opleves i selskab med internationalt anerkendte kunstnere som Asger Jorn og Jean Dubuffet, der begge var fascinerede af Ovartacis umiddelbare tilgang til kunst.

 

Udstillingen kan opleves på Kunstmuseum Brandts frem til den 1. marts 2026 og fra den 26. marts på Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg.

 

I forbindelse med udstillingen udgives et forskningsbaseret katalog, der uddyber Ovartacis betydning i både dansk og international sammenhæng – herunder forbindelserne til art brut, CoBrA-bevægelsen og samtidige kunstnere som Tal R og Katrine Ærtebjerg. Museum Ovartacis direktør Mia Lejsted har bidraget til kataloget, som vil kunne købes i museumsshoppen.

 

Ovartaci · Jeg begyndte som paradisfugl

Kunstmuseum Brandts

20. september 2025 - 1. marts 2026

Besøg Kunstmuseum Brandts til nedsat pris

Fra 20. september 2025 til 1. marts 2026 kan du opleve udstillingen ”Ovartaci - Jeg begyndte som paradisfugl” på Kunstmuseum Brandts i Odense.

 

Besøger du Museum Ovartaci i udstillingsperioden, og gemmer du din billet, så får du 25% rabat på din entré til Kunstmuseum Brandts mod forevisning af entrébilletten fra Museum Ovartaci eller medlemskort af Museum Ovartaci Venner.

 

Rabatsamarbejdet gælder i udstillingsperioden. Billetten/årskortet skal være gyldigt eller dateret i udstillingsperioden.

Kunst hele året – ikke kun i +én uge

Når K7 WEEK løber af stablen i uge 37 i september, får unge gratis adgang til museer i hele landet i én uge. Men hos Museum Ovartaci i Aarhus gør vi det lidt anderledes:

Vi giver unge under 27 gratis adgang – hele året rundt*

 

Vi tror på, at kunst og kultur gør en forskel. Det styrker fællesskaber, gør os klogere på hinanden og giver unge et sted at høre til.

 

Her handler det ikke kun om at se på kunst – men om at bruge den til at tænke, føle, tale sammen og være nysgerrig på livet.

 

“Kultur skal ikke kun være tilgængelig i en uge – men hele året,” slår museumsdirektør Mia Lejsted fast, og fortsætter: “Vi vil gerne give alle unge mulighed for at spejle sig, blive klogere – og mærke, at de også selv er en del af kulturen. Det er dét, fri adgang handler om,”

 

*Fri adgang gælder ved besøg i fritiden - IKKE som en del af en gruppe eller en undervisnings-situation.

KLANGRUM – Klassisk musik med nærvær i centrum

Vær med når KLANGRUM som et led i K7 WEEK inviterer indenfor i et sanseligt frirum på Museum Ovartaci. Her får musikken lov at ånde, mens publikum inviteres til fordybelse, ro og indre opmærksomhed. KLANGRUM er et unikt koncertformat skabt af Morten Ryelund og DUEN, hvor den klassiske musik kombineres med kropslig bevidsthed, psykologi og en ny måde at lytte på – både for musikere og publikum.

 

I KLANGRUM skabes en tryg og uformel stemning, hvor man kan sidde eller ligge – på gulvet eller egen yogamåtte. Musikken spilles med intens tilstedeværelse, og rummet emmer af nærvær, autenticitet og dyb klanglig forankring. Der er ingen forventning om at forstå musikken – kun en invitation til at opleve, mærke og være.

 

Det er et præstationsfrit rum, hvor grænsen mellem scene og publikum opløses. Musikken bliver et fælles åndehul – et meditativt møde mellem mennesker, hvor følelserne får plads, og hvor stilheden er en ligeværdig del af koncerten. KLANGRUM er ikke bare en koncert. Det er et musikalsk kram, en pause i tiden, og en påmindelse om, hvad musikken også kan være.

 

Koncerterne finder sted den 14. september kl. 14.00, 15.00 og 16.00. Der er gratis adgang til koncerten, når der er betalt entré til museet (fri adgang for unge under 27 år). Ingen tilmelding. Medbring evt. din egen yogamåtte til at sidde eller ligge på.

Kom tættere på Ovartaci – åbne rundvisninger i efteråret

Hvem var Ovartaci – og hvorfor taler hans kunst stadig til os i dag?

 

Denne efterårssæson tilbyder Museum Ovartaci åbne rundvisninger, hvor du som enkeltperson eller mindre gruppe kan få et nærmere indblik i en helt særlig kunstner og det psykiatrihistoriske univers, hans værker er skabt i.

 

På rundvisningen hører du om Ovartacis liv og kunstneriske praksis – og om de tanker, der lå bag opførelsen af de markante bygninger i Risskov, som i mere end 160 år husede Psykiatrisk Hospital.

 

Rundvisningen varer 45-60 minutter. Vi anbefaler, at du afsætter ekstra tid til selv at gå på opdagelse i udstillingen efterfølgende – der er meget at fordybe sig i.

 

Billetterne bliver hurtigt solgt, så vent ikke for længe – book din plads allerede i dag og sikr dig en unik oplevelse med Ovartacis fascinerende univers!

 

Book din billet nu:

Lørdag den 13. september kl.13-14: UDSOLGT

Lørdag den 27. september kl.13-14: UDSOLGT

Lørdag den 11. oktober kl. 13-14 

Lørdag den 1. november kl.13-14

Lørdag den  8. november kl.13-14

 

Der er 20 pladser til rundvisningen, som afsættes efter først-til-mølle-princippet.

Kan man flytte et hus?
Ja, det kan man – og vi har gjort det!

Måske husker du den markante, sorte Ovartaci-kube fra området ved AUH Skejby – vores pop-up-pavillon fra Kulturåret 2017? Nu har den fået nyt liv og ny adresse! Pavillonen er blevet flyttet i samarbejde med vores dygtige Imperfect City-partner RAMBØLL.

 

Den har fundet sin plads ved museet og Kulturhus Bunkeren, hvor den snart åbner dørene for et spritnyt kapitel fyldt med kunst, kreativitet og fællesskab og som starting-point af den planlagte Skejby Skulptursti. Fremover vil du kunne opleve pop-up-udstillinger, tage del i kreative fællesskaber og nyde udendørs aktiviteter for både børn, unge og lokale beboere. Først venter dog en kærlig opfriskning – inden vi sigter mod en åbning i oktober. Vi glæder os helt vildt!


Hold øje med vores nyhedsbrev, hvor vi kommer til at annoncere åbningen af pop-uppen.

Lad os være venner

Gør en forskel for kunsten og Museum Ovartaci og bliv medlem af Museum Ovartacis Venner.

Foreningen Museum Ovartacis Venner blev stiftet i 2016 og er med til at sikre, at museet fortsat kan skabe spændende udstillinger, udvikle og bevare museets unikke samling samt fortsætte det vigtige arbejde med at fjerne fordomme omkring og skabe forståelse for psykisk sygdom gennem kunsten og kulturhistorien.

 

Din støtte gør en stor forskel for os!

Et medlemskab giver følgende fordele:

  • Gratis adgang til museet for kortholder
  • Invitation til udstillingsåbninger
  • Invitation til diverse arrangementer
  • Særlig medlemspris til udvalgte arrangementer
  • Gratis adgang for kortholder samt én ledsager ved medlemskab + ledsager
Læs mere

 

 

Medlemskab af Museum Ovartaci Venner koster:

  • 225,- for personligt medlemskab
  • 325,- for personligt medlemskab + ledsager
BLIV MEDLEM
Følg os her: