Newsletter in English
Musikerens nye side

’Hvis du ved, hvad du vil, er der ingen grund til at gøre det’, siger sanger, musiker og billedkunstner Lars H.U.G og cementerer dermed rammen for sin kommende udstilling på Museum Ovartaci.

 

Fra 13. juni viser sangeren og musikeren, at han kan meget mere end det, han er mest kendt for, når han udstiller udvalgte værker under titlen ”365 DAYS IN A BAG - Usikkerheden som drivkraft · Slip stregen løs”. Udstillingen kan opleves frem til 14. september 2025.

 

Der er lagt op til en spændende og interaktiv udstilling, når Museum Ovartaci og Lars H.U.G. i tæt samarbejde inviterer inden for i kunstnerens rum.

 

Der er fernisering på udstillingen den 13. juni kl. 15-17, hvor alle er velkommen.

Aktiv sommerferie

Har du et barn i 2.-4. klasse, som er tosset med at lave skøre skulpturer og male med store armbevægelser?

 

Så er årets sommerferie aktiviteter på Museum Ovartaci lige i øjet. Vi skal lave eksperimenterende kunst og arbejde med genbrug. Vi skal være inde og ude og lave fine, skøre og skæve værker. Den sidste dag inviterer din familie til fernisering på den lille udstilling som vi arbejder med at skabe gennem de fire dage.

 

Sommerferie-aktiviteterne afvikles tirsdag d. 1 til torsdag d. 3. juli kl. 10-14.

 

Tilmelding åbner tirsdag d. 10. juni kl. 9.00. Du tilmelder dit barn til årets Aktive Sommerferie ved at sende en mail til boern@ovartaci.dk

 

Aktiv Sommerferie er for børn bosiddende i Aarhus Kommune.

Sommerrundvisniger

Hen over sommeren har du hver torsdag mulighed for at komme helt tæt på malersvenden fra Ebeltoft og blive klogere på, hvorfor han blev patient på Psykiatrisk Hospital. Sommeren over tilbyder Museum Ovartaci åbne rundvisninger, hvor du kan deltage som enkelt person eller mindre gruppe (under 10 pers.).

På rundvisningen får du indblik i, hvordan Ovartacis kunst stadig i dag beriger os med vigtige indsigter og erkendelser. -Og så hører du mere om de tanker, der lå til grund for opførelsen af de karakteristiske bygninger i Risskov, som husede Psykiatrisk Hospital i mere end 160 år.

 

Bestil sommerrundvisninger:

 3. juli kl. 13-14

10. juli kl. 13-14

17. juli kl. 13-14

24. juli kl. 13-14

31. juli kl. 13-14

7. august kl. 13-14

 

Vores dygtige rundvisere står klar til at tage jer med på en guidet rundvisning i museets faste udstillinger. Rundvisningen varer 45-60 minutter, og vi anbefaler at I afsætter tid til at fordybe jer på egen hånd efterfølgende i udstillingen.

 

Der er 20 pladser til rundvisningen som afsættes efter først-til-mølle-princippet.

Lad os være venner

Gør en forskel for kunsten og Museum Ovartaci og bliv medlem af Museum Ovartacis Venner.

Foreningen Museum Ovartacis Venner blev stiftet i 2016 og er med til at sikre, at museet fortsat kan skabe spændende udstillinger, udvikle og bevare museets unikke samling samt fortsætte det vigtige arbejde med at fjerne fordomme omkring og skabe forståelse for psykisk sygdom gennem kunsten og kulturhistorien.

 

Din støtte gør en stor forskel for os!

Et medlemskab giver følgende fordele:

  • Gratis adgang til museet for kortholder
  • Invitation til udstillingsåbninger
  • Invitation til diverse arrangementer
  • Særlig medlemspris til udvalgte arrangementer
  • Gratis adgang for kortholder samt én ledsager ved medlemskab + ledsager
Læs mere

 

 

Medlemskab af Museum Ovartaci Venner koster:

  • 225,- for personligt medlemskab
  • 325,- for personligt medlemskab + ledsager
BLIV MEDLEM
Følg os her: