|
|
|
|
|
|
Kuk kuk, er det mig, der er skør
|
|
|
Den 5. november åbner vi dørene til ’Kuk kuk, er det mig, der er skør?’ – en udstilling om identitet, forvandling og retten til at være sig selv. Her mødes værker af Noah Umur Kanber og Ovartaci i en undersøgelse af de normer, der former vores blik på hinanden. Udstillingen er Noah Umur Kanbers første soloudstilling på et dansk kunstmuseum.
Til udstillingen har Kanber skabt 56 dukker – én for hvert år, Ovartaci var indlagt på det psykiatriske hospital. Hver dukke har sin egen identitet. Sammen med keramik, kobberraderinger og papirværker åbner de et univers, hvor køn og identitet kan antage nye former.
Udstillingen inviterer os til at se nærmere på de forestillinger, vi møder os selv og hinanden med: Hvem bestemmer, hvad der er normalt? Og hvad får vi øje på, når vi giver plads til det, der falder uden for normen?
|
|
|
|
|
|
|
En særlig aften på Museum Ovartaci
|
|
|
Torsdag den 5. november kl. 17–20 inviterer vi til åbningen af ’Kuk kuk, er det mig, der er skør?’ – Noah Umur Kanbers første soloudstilling på et dansk kunstmuseum.
Kanber besøgte Museum Ovartaci som barn og vender nu tilbage som udstillende kunstner. Det markerer vi med en aften, hvor performance, musik og mødet med kunstneren er i centrum.
Program
Kl. 17.00: Åbningstale ved museumsdirektør Mia Lejsted
Kl. 17.20: Udstillingen er åben & performance ved Noah Umur Kanber
Kl. 18.00: Let servering på Torvet
Kl. 18.30: Akustisk intimkoncert ved Angående Mig
Kl. 20.00: Museet lukker - tak for i dag!
Alle er velkomne, og der er fri entré.
|
|
|
|
|
|
|
|
Boglancering og forfatterarrangement GALT! – kunst, psykiatri og retten til egen fortælling
|
|
|
Kom til en aften med samtale, refleksion og musik, torsdag den 12. november, når Museum Ovartaci lancerer bogen ’GALT!’. Bogen viderefører samtalen fra museets særudstilling med værker af Lea Muldtofte, Agne Gye og Caroline Sofie Larsen.
Bogen, som er redigeret af Lea Muldtofte og Brian Benjamin Hansen, samler kunst, personlige vidnesbyrd og teoretiske perspektiver på psykiatriens sprog og magtforhold. Et centralt tema er epistemisk uretfærdighed: at menneskers erfaringer og viden tillægges mindre troværdighed, eksempelvis på grund af en psykiatrisk diagnose. Med kunsten som afsæt åbner ’GALT!’ nye perspektiver på, hvem vi lytter til, og retten til at fortælle sin egen historie.
Aftenens samtaler og oplæg efterfølges af en minikoncert med Slagger Lund. Han har senest udgivet debutromanen ’En 80 meter bjørn’ om sine oplevelser i psykiatrien på Risskov Hospital og musikalbummet Noias Ark, der har fået ros for sit overrumplende og spiddende tekstunivers. Han er desuden modtager af Dan Turèll Medaljen.
Program
Kl. 17.00: Velkommen og introduktion til GALT! ved bogens redaktører, Lea Muldtofte og Brian Benjamin Hansen.
Kl. 17.10: Slagger Lund i samtale med Lea Muldtofte.
Kl. 17.35: Hukommelse og elektrochok ved Rasmus Knold Andersen, som bidrager til bogen.
Kl. 17.55: Afrunding af aftenens samtaler og oplæg.
Kl. 18.00: Minikoncert med Slagger Lund.
Kl. 18.30: Bobler, saltstænger og tid til at tale videre.
På dagen kan du købe ’GALT!’ til en særlig introduktionspris. Bogens normalpris er 250 kr.
|
|
|
|
|
|
|
Oplev historien om Ovartaci
|
|
|
Lørdag den 7. november kan du komme med på en rundvisning i museets permanente udstilling.
På rundvisningen kommer du helt tæt på mennesket, kunstneren og patienten Ovartaci. Gennem udvalgte værker og genstande udfoldes fortællingen om Louis Marcussen, der under sit lange ophold på Psykiatrisk Hospital i Risskov fandt sin egen stemme og identitet gennem kunsten.
Lørdag den 7. november 2026 kl. 13.00–14.00
Der er 20 pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Book din billet nu
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Brug dit kulturpas på Museum Ovartaci
|
|
|
På Museum Ovartaci tager vi nu imod Kulturpas.
Så brug dit pas til et besøg på museet, og oplev kunst, der overrasker, udfordrer og åbner for nye perspektiver. Her er plads til nysgerrighed, fordybelse og samtaler om alt det, der gør os til mennesker.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Giv en gave, der holder et helt år
|
|
|
Nogle gaver kan pakkes ud igen og igen. Med et årskort til Museum Ovartaci giver du et helt års kunstoplevelser, fordybelse og tid sammen.
For kun 325 kr. får kortholderen fri adgang til museet i et år – og kan tage en ledsager med ved hvert besøg. Det giver mulighed for at vende tilbage til yndlingsværkerne, gå på opdagelse i nye udstillinger og dele oplevelserne med én, man holder af.
En gave til den nysgerrige, kunstelskeren eller den, der ønsker sig flere fælles oplevelser.
Læs mere om årskortet her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Julen er landet i Museumsshoppen
|
|
|
Nu kan du flette, hækle eller knytte dig til lidt julestemning. I museumsshoppen finder du lige nu alt fra hyggelige DIY-sæt til smukke glasornamenter.
Lav din egen julesok, flet julehjerter, eller skab pynt til juletræet eller vinduet med snefnug i macramé eller små hæklede julesokker.
Invitér en ven eller familien til kreativ hygge, og glæd jer over julepynt med et personligt præg. Foretrækker du pynt, der er klar til at hænge op, kan du gå på opdagelse blandt vores fine glasornamenter.
Kig ind, og find inspiration til julens små projekter – eller find en gave til én, der holder af at skabe selv.
|
|
|
|
|
|
Oplev Frirummets populære julemarked 25. november – 18. december
|
|
|
Glæd dig til intens julestemning i glasgangen ved Museumsshoppen, når Frirummets populære julemarked vender tilbage!
Fra og med den 25. november til og med den 16. december kan du gå på opdagelse blandt unika, kunsthåndværk og de skønneste julekreationer, som kun Frirummet kan skabe.
Find en fin værtindegave, en personlig julegave eller lidt ekstra julehygge til dig selv – og nyd stemningen undervejs.
Julemarkedet er åbent i hele museets åbningstid. Vi glæder os til at se dig!
|
|
|
|
Følg os her:
|
|
|
|
|
|
|
|
|