Newsletter in English
BOGRECEPTION

Fredag den 9. september udkommer den første forskningsbaserede bog om Ovartaci.

I bogen ’Ovartaci - The Signature of Madness’ lægger forfatter Brian Benjamin Hansen Ovartaci på den psykoanalytiske briks og ser nærmere på, hvordan Ovartaci undersøger og genskaber sig selv gennem sin eksperimentende kunst.

Mød forfatteren når udgivelsen fejres med en reception fredag den 9. september kl. 14-16 på Museum Ovartaci. Der vil være muligt at købe bogen ved receptionen.

DAGENS PROGRAM

14.00-14.30 Urpremiere på ”Flammemennesker – en historie fortalt af Ovartaci selv” (originale lydfiler med Ovartaci restaureret, monteret og med lyd/musik af kunstner og producer Anders Ruby). (Foregår i Frøberts Auditorium)

14.30-15.15 Samtale om bogen mellem Brian Benjamin Hansen og lektor i Anvendt Filosofi ved Aalborg Universitet, Henrik Jøker Bjerre. (Foregår i Frøberts Auditorium)

15.15 Traktement, bogsalg og fejring.

 

Tilmelding til receptionen grundet begrænset deltagerantal på sms: 4185 4583

Benyt linket her for at forudbestille bogen.
SMUKT OVARTACI VÆRK VENDER HJEM

Museum Ovartaci har med økonomisk hjælp fra Inge og Asker Larsens Fond sikret, at et smukt Ovartaci værk – et såkaldt rygefantom - bevares for fremtiden som en del af museets samling af Ovartaci værker.

På museet er vi virkelig glade for nyerhvervelsen, som vi glæder os til at vise frem for vores gæster, når museets faste udstillinger genåbner i foråret 2023.

Det smukke rygefantom forestiller i al sin enkelthed en kvinde med to ansigter, der på samme tid skuer både fremad og bagud. Værket har en ganske særlig enkelthed og et unikt materiale og farvesammensætning.

UNIKT FOREDRAG OM OVARTACI & VENEDIG BIENNALEN V/PETER KÆR

Den 22. september kl. 19-21 sætter kunsthistoriker og tidl. tv-vært og skuespiller Peter Kær fokus på Venedig Biennalen og Ovartaci ved et eksklusivt foredrag for blot 75 deltagere.

Peter Kær indleder foredraget ved at tegner et rids af årets Biennale gennem udvalgte nedslag i en række interessante nationale pavilloner. Herefter stilles der skarpt på hovedudstillingen og dennes præmis, og i dialog med museets leder Mia Lejsted tegnes et billede af Ovartaci, som skaber forståelse for Ovartacis relevans i denne internationale sammenhæng. Aftenen rundes af med et besøg i særudstillingen ’Ovartaci i Venedig’.

 

Arrangementets 75 billetter sælges efter først-til-mølle princippet.

Billetter koster 150,- kr. pr. person og kan købes via linket nedenfor.

Foto: Mia Lerdam

Køb billet her
Foto: Mia Lerdam
POPULÆR SÆRUDSTILLING FORLÆNGES

Særudstillingen ’Ovartaci i Venedig’ har været særdeles godt besøgt siden åbningen i begyndelsen af maj. Derfor forlænger vi nu udstillingen frem til 27. november 2022. Udstillingen formidler gennem forskellige installationer og udvalgte Ovartaci værker Biennalestemningen samt værdien og vigtigheden af Ovartacis tilstedeværelse ved denne internationale kunstbegivenhed.

Udstillingen ’Ovartaci i Venedig’ kan opleves onsdag, torsdag og lørdag kl. 13-17, og der er fri adgang.

TAG MED OVARTACI TIL VENEDIG

Lørdag den 1. oktober kl. 13.30-14.00 er det muligt at tage med Ovartaci til Venedig, når museets rundviser introducerer til særudstillingen ’Ovartaci i Venedig’.

Rundvisningen varer ca. 30 min., og der introduceres til Biennalen, hovedudstillingens præmis og Ovartacis relevans i den forbindelse. Efter rundvisningen er det muligt at fordybe sig i udstillingen på egen hånd.

Det koster 50,- kr. pr. person – betales på dagen.

Tilmelding ved sms: 4185 4583

Rundvisning v Birgitte
SMUK MUSEUMSHAVE TAGER FORM

Midt i det nye museum skaber den kommende museumshave en refleksiv oase, som binder udstillingerne sammen og forener fortid og fremtid med nuet. Arbejdet med at skabe rammerne for det sociale samlingspunkt midt i museet er godt i gang. På nuværende tidspunkt er arbejdet med at lægge de mange smukke brændte klinker næsten i mål.

Det er kunstner Albert Grøndahl, der sammen med museet står bag udviklingen af museumshaven. Projektet er støttet af Statens Kunstfond.

 

Museumshaven ved Museum Ovartaci
MUSEUM OVARTACIS VENNER

Alle har brug for gode venner – også et museum.

Som medlem af Museum Ovartacis Venner får du flere fordele – heriblandt invitation til events, ferniseringer og pre-views, særlig medlemspris på udvalgte arrangementer samt informationer og nyheder med museets nyhedsbrev. Et medlemskab koster 225,- kr. årligt.

Bliv medlem
Følg os her: