Newsletter in English
Lige adgang for alle

På museet er vi meget begejstret for at niveauforskellen ikke længere er en udfordring for vores besøgende.

 

I midten af august blev en længe ventede kørestolslift endelig monteret i museets udstilling. Det betyder, at alle museets gæster nu uhindret kan tilgå begge udstillingens forskudte plan.

En travl sommer på museet

På Museum Ovartaci har vi, som så mange andre kulturinstitutioner i landet, nydt godt af det ustadige sommervejr. Rigtig mange gæster har nemlig hen over sommeren fundet vej til museet og vores udstillinger. På Museum Ovartaci har vi ikke kun haft gæster fra hele landet, men også en del udenlandske gæster – heriblandt Tyskland, England, Holland og de nordiske lande

K7 week

I uge 37 deltager Museum Ovartaci i det landsdækkende ungdomsevent K7 week. Fra 11.-17. september 2023 gives der fri entré på 180 museer og udstillingssteder over hele landet, for alle mellem 18-27 år. 

 

For at få gratis adgang skal man opfylde alderskravet og bestille et elektronisk adgangskort.

Hent K7-kortet her
K7 rundvisning

I forbindelse med K7 week tilbyder Museum Ovartaci et særligt rundvisningsarrangement for unge. Rundvisningen formidler udvalgte tematikker i udstillingerne som normalitet og identitet. Det er museets superdygtige unge rundviser, der står for afviklingen af rundvisningen og stoffet formidles, så der gives plads til refleksioner og dialoger undervejs.

 

Rundvisningen foregår den 14. sep. kl. 18-19. Det koster dog 50,- kr. pr. person, hvis man er mellem 18-27 år at deltage i rundvisningen (75,- kr. pr. pers. for øvrige + entré til museet á 95,- kr.) Der er ingen tilmelding.

Ramt af kunst

Mød skuespiller Jens Jørn Spottag i tæt dialog med museumsleder Mia Lejsted om, hvordan Ovartacis rygefantomer, kunst og personlighed har ramt ham. 

 

Spottag kan for tiden opleves  på Aarhus Teater i Shakespeare stykket Kong Lear, hvor Kong Lear ender med at blive gal. I dialogen kommer Spottag og Lejsted derfor også ind på galskab og det at være gal.

 

Tilrettelægger: Bettina Ohlsen.

Udsendelsen blev sendt på DR P1 den 31. august og kan høres via linket nedenfor.

 

Udsendelsen er en del af serien Ramt af kunst, hvor kendte kunstnere fortæller om skelsættende øjeblikke, hvor de er blevet ramt af en sang, et maleri, en bog eller et andet værk - i en sjov og personlig samtale med kunstneren bag værket.

Lyt til udsendelsen
Hvem var Ovartaci?

Og hvorfor blev han indlagt?

Hvordan var livet som patient, og hvor længe var Ovartaci egentligt indlagt?

 

Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på, når museets rundviser tager dig med på en spændende guidet tur i museets udstilling. Gennem nedslag i udvalgte genstande og værker bliver du introduceret til historien om Psykiatrisk Hospital i Risskov og mennesket og kunstneren Ovartaci.

 

Næste åbne rundvisning på Museum Ovartaci er den 7. oktober kl. 13.00

Det koster 75,- kr. pr. pers. + entré til museet á 95,- kr. at deltage i rundvisningen.

 

Vær sikker på at få en plads på rundvisningen ved at tilmelde dig på sms til 4185 6290 – Husk at oplyse: navn og deltager antal.

Verdens bedste frivillige

På Museum Ovartaci har vi verdens bedste frivillige - og det sætter vi stor pris på!

 

En smuk sensommeraften i august var vores frivillige samlet til en fantastisk aften i Marselisborg Slotshave. Vejret var forrygende til en munter rundvisning fuld af facts og anekdoter, som én af museets frivillige stod for. Undervejs var der tid til at nyde en sandwich og et glas bobler.

 

Arrangementet var gjort muligt af en donation fra Museum Ovartacis Venner.

Alle har brug for gode venner – også et museum

Medlemmer af Museum Ovartacis Venner er med til at sikre museets fortsatte eksistens og dets vigtige arbejde med at gøre en forskel for andre ved at fjerne fordomme og skabe forståelse om psykisk sygdom gennem kunst og kulturhistorie.

 

Med andre ord:
MUSEUM OVARTACI HAR BRUG FOR DIG!

 

Som medlem af Museum Ovartacis Venner får du særlige og favorable fordele:

  • Du modtager invitationer til events, ferniseringer, pre-views, særlige vennearrangementer og du tilbydes en særlig vennepris på udvalgte arrangementer.
  • Desuden giver et medlemskab af Museum Ovartacis Venner gratis adgang til museet.

Et medlemskab koster 225,- kr. årligt.

BLIV MEDLEM
Følg os her: