|
|
|
|
|
|
SOMMER I AARHUS
|
|
|
Holder du sommerferie i Aarhus, eller har du feriegæster, som du gerne vil give en særlig oplevelse i byen? Så læg vejen forbi Museum Ovartaci.
Hver torsdag i juli måned kan I komme med på rundvisning i museets permanente udstilling og blive klogere på Ovartaci, kunsten, historierne og menneskene bag.
På Museum Ovartaci giver vi jer en fælles oplevelse og noget at tænke over. Vi garanterer kunst, der bevæger, og historier, der kryber under huden.
To af sommerens rundvisninger foregår på engelsk, så også internationale gæster kan få glæde af oplevelsen.
Er du under 27 år, har du fri adgang til museet, hver torsdag kl. 16-20.
Når I har oplevet udstillingerne, kan I nyde en forfriskning i loungeområdet i vores museumsshop – eller købe en lille erindring med hjem. Som noget nyt er det nu også muligt at købe lidt at spise i Kulturhus Bunkerens café.
Museum Ovartaci har åbent: Mandag-fredag kl. 10-17, Torsdag kl. 10-20, Weekend kl. 12-17
2. juli kl. 13.00 - Guidet Tour in English 
9. juli kl. 13.00 - Rundvisning 
16. juli kl. 13.00 - Rundvisning 
23. juli kl. 13.00 - Rundvisning 
30. juli kl. 13.00 - Guidet Tour in English :
|
|
|
|
|
|
INTERNATIONAL ART BRUT I AARHUS – OPLEV OSCAR MORALES MARTINEZ
|
|
|
Lige nu kan du opleve 'The Line that Holds the World' – den første internationale soloudstilling med den chilenske Art Brut-kunstner Òscar Morales Martinez.
Udstillingen præsenterer et fascinerende kunstnerisk univers, hvor tætte mønstre, gentagelser, symboler og fortællinger vokser frem i værker, der både vækker nysgerrighed og inviterer til fordybelse. Hvert værk åbner nye spor og detaljer, som langsomt folder sig ud for beskueren.
Med udstillingen bringer Museum Ovartaci en markant international kunstner til Aarhus og skaber samtidig en spændende dialog med museets egen samling af outsiderkunst og værker af Ovartaci.
The Line that Holds the World er mere end en kunstudstilling. Det er en mulighed for at opleve et kunstnerskab, som hidtil kun få uden for Chile har haft mulighed for at stifte bekendtskab med.
Tag på opdagelse i Oscar Morales Martinez' særlige billedverden – og oplev, hvordan en enkelt streg kan være med til at holde en hel verden sammen. Har du mod på det, kan du tage plads midt i udstillingen og give dit eget bud på hvordan verden ser ud fra dit perspektiv.
Udstillingen kan opleves på Museum Ovartaci - lige nu og frem til den 18. oktober.
|
|
|
|
|
|
|
Undervisningsforløb for alle klassetrin på Museum Ovartaci
|
|
|
Tag din klasse med på Museum Ovartaci og oplev inspirerende undervisningsforløb, der kobler kunst, kreativitet og refleksion med skolens faglige mål.
Med afsæt i museets aktuelle særudstillinger arbejder eleverne med temaer som mønstre, fantasi, innovation, identitet, fællesskab og fremtidsvisioner – altid tilpasset elevernes alder og klassetrin.
I sensommeren og efteråret 2026 kan skoleklasser blandt andet opleve Óscar Morales Martínez’ farverige univers i udstillingen The Line that Holds the World samt Noah Umur Kanbers første museums-soloudstilling. Forløbene kombinerer kunstoplevelser, dialog og praktiske workshops, hvor eleverne selv får mulighed for at skabe, undersøge og reflektere.
Læs mere om forløbene, eller book et besøg for din klasse hos Museum Ovartaci. f.eks.:
Undervisningsforløb i særudstillingen
|
|
|
|
|
|
|
Mindfulness & Mandalas på Museum Ovartaci
|
|
|
Torsdag den 10. september 2026 inviterer Museum Ovartaci til en aften med ro, fordybelse og kreativitet i forbindelse med udstillingen The Line that holds the world af Óscar Morales Martínez.
Aftenen byder på en introduktion til udstillingen, en let sandwich og efterfølgende mindfulness- og mandalaworkshop, hvor du gennem guidede øvelser og farvelægning arbejder med nærvær, stressreduktion og mental balance.
Som deltager får du:
- Rundvisning i udstillingen The Line that holds the world
- Sandwich og drikkevarer
- Mindfulness- og mandalaworkshop
- Flora Danica Mandalas-malebog (værdi kr. 150,-)
- Arrangementet er åbent for alle – ingen forkundskaber er nødvendige.
Undervisere: Psykoterapeut Sanne Roesen, indehaver af www.terapiogcoaching.dk & Kirsten Aarup, indehaver af www.unicorn.dk, der udvikler Mandalas malebøgerne
Pris: 195 kr. pr. deltager
Pladser: Maks. 50 deltagere – først til mølle.
Book billet (indsæt link)
Tilmelding er bindende – Billetter refunderes ikke.
|
|
|
|
|
|
SKAL DU TIL NEW YORK I SOMMER? - OPLEV OVARTACI PÅ NEW MUSEUM!
|
|
|
Hvis sommerens rejse går til New York, kan du med fordel lægge vejen forbi New Museum, hvor du lige nu kan opleve værker af Ovartaci som en del af den store internationale udstilling New Humans: Memories of the Future.
Udstillingen samler kunstnere fra hele verden og undersøger, hvordan forestillinger om krop, identitet og menneskelighed har udviklet sig – og hvordan de kan komme til at se ud i fremtiden. Her indgår Ovartacis enestående værker i dialog med andre kunstnere, der udfordrer vores forståelse af, hvad det vil sige at være menneske.
Det er en særlig mulighed for at opleve Ovartacis kunst i en international sammenhæng på et af New Yorks mest markante museer for samtidskunst.
[📍] New Museum, New York
New Humans: Memories of the Future
[🗓️] Kan opleves frem til august 2026
|
|
|
|
|
Anekdoternes Ovartaci
|
|
|
Hvem var Ovartaci egentlig? Hvordan oplevede menneskerne omkring ham kunstneren, mennesket og den offentligt kendte person?
Det undersøger Museum Ovartaci i forsknings- og formidlingsprojektet Din Ovartaci, hvor vi indsamler fortællinger fra mennesker, der har mødt eller kendt Ovartaci. Måske har du selv et minde, en anekdote eller en oplevelse, som kan bidrage til et mere nuanceret billede af personen bag navnet.
Alle historier har værdi – også de små og umiddelbart hverdagsagtige. Et kort møde, en samtale, en observation eller en fortælling, du har hørt gennem andre, kan være med til at kaste nyt lys over Ovartacis liv og virke.
Vi er ikke interesserede i oplysninger, der kan være omfattet af tavshedspligt, herunder detaljer om helbredsforhold.
Har du en historie at dele? Besøg din.ovartaci.dk og bidrag til fortællingen om Ovartaci.
|
|
|
|
|
|
|
Lad os være venner
|
|
|
Gør en forskel for kunsten og Museum Ovartaci og bliv medlem af Museum Ovartacis Venner.
Foreningen Museum Ovartacis Venner blev stiftet i 2016 og er med til at sikre, at museet fortsat kan skabe spændende udstillinger, udvikle og bevare museets unikke samling samt fortsætte det vigtige arbejde med at fjerne fordomme omkring og skabe forståelse for psykisk sygdom gennem kunsten og kulturhistorien.
Din støtte gør en stor forskel for os!
Et medlemskab giver følgende fordele:
- Gratis adgang til museet for kortholder
- Invitation til udstillingsåbninger
- Invitation til diverse arrangementer
- Særlig medlemspris til udvalgte arrangementer
- Gratis adgang for kortholder samt én ledsager ved medlemskab + ledsager
Læs mere
Medlemskab af Museum Ovartaci Venner koster:
- 325,- for personligt medlemskab + ledsager
BLIV MEDLEM
|
|
|
|
Følg os her:
|
|
|
|
|
|
|
|
|