Museet samarbejder med Folkeuniversitetet
Århundredets Festival har i år fokus på mellemkrigstiden, og museet bidrager med to arrangementer.
'Ovartaci - et liv mellem krigene' afholdes torsdag den 7. marts kl. 15-18 og mandag den 8. april kl. 15-18. Billetter købes via Folkeuniversitetet på følgende link
I 1929 blev Louis Marcussen indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov med en skizofren psykose. I 1932 blev han erklæret uhelbredeligt syg og overført til Psykiatrisk Plejeanstalt i Dalstrup nord for Grenå. Det var en vanskelig tid for ham, og først årtier senere blev han anerkendt som kunstneren Ovartaci.
Det var i den samme periode, at sindslidendes kunst langsomt begyndte at blive anerkendt. Der opstod samlinger. Der begyndte at udkomme bøger om emnet, og de første kunstnere lod sig inspirere af de sindslidendes værker.
Vi starter eftermiddagen med rundvisning på Museum Ovartaci, hvorefter vi hører en spændende dialog-forelæsning mellem museumsleder Mia Lejsted og idéhistoriker Lars Morell.
Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.