Kunstnere i museets samling
Museum Ovartaci er et kunstmuseum med en betydelig samling af Art Brut – kunst skabt uden for de etablerede kunstinstitutioner. Samlingen rummer værker af kunstnere med psykiske lidelser, hvoraf mange har haft tilknytning til Psykiatrisk Hospital i Risskov.
Et centralt omdrejningspunkt i museet er kunstneren Ovartaci, som var indlagt på hospitalet i 56 år. Her levede og arbejdede han med sin kunst og efterlod sig et enestående og omfattende livsværk.
Museet rummer i dag en samling mere end 4000 værker. Nedenfor kan du opleve et udvalg af de kunstnere og værker, der er repræsenteret i samlingen.