• Din kurv er tom

Pressemeddelelse
Aarhus 16. februar 2026


GALT!


Ny udstilling på Museum Ovartaci giver ordet til stemmer, som sjældent høres.


I udstillingen GALT! fortæller tre markante stemmer hudløst ærligt om deres møder med psykiatrien.


GALT! giver ordet til tekstilkunstner Caroline Sofie Larsen (2000-2024), billedkunstner Agne
Gye (f. 1992) og forfatter Lea Muldtofte (f. 1987). Udstillingen præsenterer værker, som er
blevet til på baggrund af psykiatriens sprog og praksisser. Hver for sig og i dialog med
hinanden har de tre kunstnere udviklet et modsprog og inviterer til en forskydning af
psykiatriens menneskesyn.


Det viser sig i Carolines Sofie Larsens broderier, som er legesyge og groteske. Caroline
vender gængse udsagn om i deres modsætning, eller giver dem en ny betydning, så det
velkendte og fornuftige udfordres. Alle svampe er spiselige / mindst én gang. På den måde
presses broderiet som medie til sin grænse. Midt i det pæne fremtræder en uro. En lidelse,
der ikke er selvmedlidende. Grupper styrker sammenholdet / for mindst 4 ud af 5.


Hos Agne Gye får vi adgang til et univers, som er barokt i sin sirlighed. Portrætter skabt med
fine streger, som udfordrer beskuerens blik. Et yndlingsmotiv er Santa Lucia, der rev sine øjne
ud for ikke at være attraktiv for mænd. I Agnes’ stilede tegneserier udspiller der sig en række
surrealistiske scener fra psykiatrien, hvor psykiatribrugeren portrætteres som en non-binær
ræv, mens plejepersonalet spilles af guldfisk.


Lea Muldtofte skriver knusende ærligt om afmagt, angst, tvang, frihed og længsel i et
psykiatrisk system, som hun oplever fejler og svigter. Debutromanen Om forladelse er
gnistrende intens, med blik for systemiske absurditeter, og inviterer til et andet syn på
lidelse, behandling og menneskelighed. *

 

I udstillingen GALT! fungerer Lea som kuraterende kunstner og iscenesætter. Til udstillingen
har hun skrevet manifestet, EPIKRISE, om psykiatri og kunst som modstandsform.
Museumsdirektør Mia Lejsted siger om udstillingen: ”Når psykiatriens kliniske sprog får lov
til at definere et menneske, bliver fortællingen ofte reduceret til symptomer og
journalnotater. GALT! er et kraftfuldt og nødvendigt opgør med systemets monolog, hvor
kunsten ikke blot er en æstetisk proces, men et modsprog og en eksistentiel nødvendighed
for at genvinde sin agens. Det er her, smerten og modstanden bliver til noget håndgribeligt,
som resten af samfundet må forholde sig til.”


Kritisk nærhed


GALT! er kunstnernes levede erfaringer fra psykiatriske forløb, der indbyder til et andet blik på
mennesket.


Carolines broderier antyder et indre mørke, men de er også udtryk for overskud, livsglæde og
modstandsdygtighed. Broderet mod, ballade og liv. Agnes rævefigur, som vi følger i tegneserien, er
det mest menneskelige element i det univers. Og selvom ræven er stærk, ligger den dog alligevel
under for en guldfisk. Leas tekster, der fremstår som livefeeds fra en tilstand, registrerer lidelsen og
undersøger den. Men ikke som en sygdom, ikke en defekt i individet, men som en del af det at
være menneske.


Udstllingen udspiller sig i to rum. Psykiatriens rum, hvor kasserede formularer og institutionelle
genstande skaber en trøstesløs kulisse. Og et rum uden for psykiatrien, hvor kunstnerne gennem
deres værker skaber nye billeder og fortællinger.


Skønt temaet kalder på alvor, er underfundige omvendinger og kortslutninger en del af
udstillingens virkemåde. Den inviterer til at se systemet på en anden måde med blikket fra dem,
der har befundet - og befinder - sig i dets midte. I en offentlig debat om en psykiatri, der svigter, er
der akut behov for nye vinkler og narrativer. Kritikken af psykiatrien er også en undersøgelse af
andre erfaringsformer, deltagelsesmuligheder og kunstens rolle.


Fernisering: 26. februar 2026 kl. 17.00


Udstillingsperiode: 27. februar til 17. maj 2026

 

 

Fakta

Etiketten sindssyg

Hvad betyder det for et menneske at blive aflæst gennem en psykiatrisk diagnose? For over
hundrede år siden skrev Amalie Skram, at ”for dem, som har faat Etiketten sindssyg klæbet
paa sig, for dem gives der ingen Pardon”. Skram blev indlagt på Sct. Hans Hospital, og
gennem bøger fortalte hun i autofiktiv form om sine oplevelser. Ikke mindst den tvang, hun
blev udsat for. Spørgsmålet har lige så stor relevans i dag, hvor diagnoser fylder mere end
nogensinde før.


Fælles for de tre kunstnere i udstillingen er, at de ikke har accepteret etiketten ”sindssyg”,
heller ikke i dens moderne form. På den måde broderer, tegner og skriver de sig ind i
galebevægelsen, der gennem demonstrationer, poesi og foreningsliv protesterede og
forlangte et opgør med den måde de gale blev behandlet på i psykiatrien og i samfundet.


Galebevægelsen blev startet i 1979 af tidligere og daværende psykiatribrugere, pårørende og
klinikere. Bevægelsen opstod som en protest imod det menneskesyn, der blev lagt nedover
mennesker, som havde oplevet galskaben eller været brugere af psykiatriske institutioner.
Ligesom "queer" og "crip" tog galebevægelsen det annekterede ord “gal” (eng: mad) tilbage,
og galede over behandlingen af de gale. De plæderede for menneskelighed, for værdighed og
for retfærdighed både i hjælpen og samfundet generelt. Galebevægelsen udkom med Amalie-
bladet, en implicit hyldest til Amalie Skram.


Kuratorer: Lea Muldtofte, Lise Kabel og Mia Lejsted


Scenograf: Annesofie Becker


Udstillingskoordinator: Brian Benjamin Hansen


Udstillingen er støttet af Ny Carlsbergfondet, Kirsten og Niels Reisbys Fond og FO Aarhus
debatpulje.

* Frihed i frihedsberøvelsen


Lightere.
Drømmen om bestik, der ikke er plastik.
Krølles rullevogn to gange om ugen med aviser og cigaretter.
Pårørende i det overvågede samtalerum. RUMMET ER OVERVÅGET står der over
en forladt kasse med Lego.
Krea-gruppe på en anden afdeling. Med ledsaget udgang fra ergoterapeuten.
Frisk luft og kongespil i haven med gitter.
At låne en saks.
G4S vagten, der vender bøffer fra Gentofte centralkøkken på Sankthansaften.
Når personalet logger ind med deres Netflix-konto på fjernsynet, og vi får lov at
se en verden udenfor.
At holde vejret under vand i fire minutter i varmtvandsbassinet. Og drømme om
at den stilhed bliver ved.


Forfatter Lea Muldtofte (f. 1987)

Aarhus 10. mar. 2025
Pressemeddelelse


New York sender bud efter Aarhus-kunstner

 

Stort museum vil vise Ovartaci sammen med verdensnavne som
Salvador Dalí, Francis Bacon, Alberto Giacometti og Marcel Duchamp.


Når New Museum i New York markerer genåbningen med udstillingen ’New Humans: Memories of the Future’ til september 2025, bliver det med deltagelse af Aarhus-kunstneren Louis Marcussen, bedre kendt som Ovartaci.


”Det bliver en helt særlig udstilling. Ovartaci kommer til at spille en central rolle i udstillingen, hvor hans værker vil indgå side om side med værker af legendariske kunstnere som Francis Bacon, Salvador Dali, Marcel Duchamp og Alberto Giacometti”, siger Massimiliano Gioni, der er kunstnerisk leder på New Museum i New York.

 

Det er den italienske New York-baserede kurator Massimiliano Gioni, der har henvendt sig til Museum Ovartaci for at låne værker af museets internationalt anerkendte kunstner, Ovartaci. Gioni stiftede første gang bekendtskab med Ovartaci på ’Seoul Biennale of Architecture and Urbanism’ i 2019. Her indgik 22 værker af Ovartaci i udstillingen ”IWILLMEDIEVALFUTUREYOU”, kurateret af den danske kurator Jacob Fabricius. Udstillingen ’New Humans: Memories of the Future’ vil kredse om det 20’ende og 21’ende århundreds skiftende eksistentielle forståelser og definitioner af det at være menneske.

 

”Vi er meget beæret over at sende nogle af Ovartacis værker til den store udstilling i New York. Værkerne taler helt oplagt og naturligt ind i aktuelle samfundsdagsordner og nogle af livets store eksistentielle spørgsmål. Det bekræftes vi i dagligt på museet, i mødet med vores gæster og brugere,” siger Mia Lejsted, der er direktør på Museum Ovartaci.


Mere end 150 kunstnere vil være repræsenteret på udstillingen ’New Humans: Memories of the Future’, som markerer genåbningen af New Museum på 235 Bowery i New York. Museet forventer som følge af genåbningen i omegnen af 100.000 besøgende. Det har i de seneste år været under ombygning. Den nye tilbygning, som fordobler museets udstillingsareal, er tegnet af stjerne-arkitekterne OMA/Shohei Shigematsu og Rem Koolhaas.

 

New Museum er New Yorks førende museum fuldt dedikeret til samtidskunst. Museet er internationalt anerkendt for dets eventyrlyst og det globale omfang af dets program. Museet har eksisteret og ekspanderet siden 1977.

 

Udvælgelsen af de værker, som sendes til New York, er stadig i gang, men det forventes, at der blandt de udvalgte værker vil være nogle af Ovartacis mere ikoniske værker.

 

Foto: Ovartaci med rygefantom foran et af sine karakteristiske værker

Det aarhusianske Museum Ovartaci er et forbillede for alle museer i Europa.

 

-Det fastslog juryen for EMYA prisuddelingen, da de lørdag aften afslørede årets vindere af den prestigefulde europæiske museumspris EMYA2025.

 

Ved EMYA2025 prisuddelingen modtog Museum Ovartaci prisen ”Special Commendation”. Prisen gives til museer, der har ”udviklet nye og innovative aspekter af deres publikums services, som andre europæiske museer kan lære af”. Museum Ovartaci modtog prisen for, at ”illustrere, hvordan kulturinstitutioner kan fremme inklusion, lighed og social samhørighed.”

 

”Prisen er en stor anerkendelse af det arbejde, vi hver dag udfører på Museum Ovartaci, og understreger museets position som ét af Europas stærkeste på netop sit felt”, siger Mia Lejsted, Museumdirektør for Museum Ovartaci og fortsætter: ”Prisen er en anerkendelse - ikke kun af museet, men af alle de mennesker, som har en tilknytning til museet og brænder for museet og dets værdigrundlag.”

 

Museet er dog ikke kommet sovende til prisen. Hver dag yder museets ansatte og frivillige en stor indsats for at gøre sig fortjent til netop placeringen som et museum for inklusion, lighed og social samhørighed. På Museum Ovartaci er det en naturlig og integreret del af hverdagen at inkludere og give plads og stemme til de mennesker, som indgår i fællesskabet. Gennem åbenhed og anerkende tilgang oplever vi hver dag på museet, hvordan samhørighed og ejerskab spirer og vokser til et styrkende fællesskab. Det at være en del af noget større og blive anerkendt, som den man er, skaber værdi – ikke blot for den enkelte men også for museet - og hele samfundet.

 

”Med tildelingen af særprisen ”Special Commendations” er museet kommet i flot internationalt selskab”, siger Vibeke Jensen, formand for Museum Ovartacis bestyrelse og fortsætter: ”Det helt særlige skulderklap, får uden tvivl stor betydning for museet fremover.”

 

Under EMYA-konferencen har museets repræsentanter brugt alle ledige stunder til at udveksle erfaringer og dele viden med europæiske kolleger. ”Vi er blevet bekræftet i, at vi på museet ikke kun har fat i den lange ende, men at vi allerede er mere end godt i gang med det arbejde, som er vigtigt for at kunne begå sig som museum i fremtiden.” siger Mia Lejsted, Museumsdirektør.

 

FAKTA

European Museum of the Year Award (EMYA)

EMYA-prisen blev indstiftet i 1977 og er hvert år siden uddelt til museer, der gør en særlig indsats for at bidrage til vores forståelse af verden samt til udviklingen af ​​nye paradigmer og professionelle standarder for museer.

Prisen ”Special Commendation” uddeles til museer, som har udviklet et nyt og innovativt aspekt af deres publikumsservice, og som andre europæiske museer kan lære af.

Årets øvrige vindere kan ses via linket her

 

 

Fakta om Ovartaci

Ovartaci hed oprindeligt Louis Marcussen og er født i Ebeltoft i 1894. Han blev indlagt på
Psykiatrisk Hospital i Risskov i 1929, hvor han forblev patient i 56 år. Navnet Ovartaci, som
han blandt andet kaldte sig selv, er en jysk omskrivning af Overtosse. Ovartaci skabte
gennem sit liv som patient på hospitalet masser af kunst, som danner grundlag for Museum
Ovartaci. Ovartaci døde i 1985 – 91 år gammel.
Ovartaci i et internationalt lys
Ovartacis kunst har gennem de senere år tiltrukket stor international opmærksomhed. I 2019
udstilledes 22 af Ovartacis værker på ’Seoul Biennale of Architecture and Urbanism’, og i
2022 var 27 værker en del af hovedudstillingen på verdens største kunstbegivenhed –
’Venedig Biennalen’. Ovartacis kunst har gennem længere tid været repræsenteret på nogle
af Europas førende kunstmuseer i senest eksempelvis i Schweiz, Holland, Spanien og
Sverige.

Pressekontakt: 

Anne-Mette Strange · museumsinspektør - formidling og kommunikation · Tlf.: 4185 4583

Powered by Søgaard & Co.

Museum Ovartaci ·Olof Palmesvej 11  8200 Aarhus N · Tlf. 4185 6290 · museum@ovartaci.dk