Nye udstillinger
I museets nye udstillinger lægges der vægt på synligt sanselige og sansebare værker. Når vi ser på kunst er det ikke blot med øjet, vi inddrager viden og historie og ikke mindst kroppen, der giver os en fysisk fornemmelse af overfladen eller formen på værket.
Det samme gælder når lys, lyde og dufte gøres til en del af udstillingen, så rundes vores oplevelse af alle indtrykkene – og associationerne vi får ved eksempelvis en bestemt duft. Lidt omvendt forholder det sig i rummet ”Indblik og Tilstande” hvor specifikke tilstande og følelser har fået fysisk form af kunstnere - eksempelvis i Lars Waldemars kunstneriske bidrag; Hvordan ser ’den ufordøjelige sten i maven’ ud? Eller ’de små glimt af håb’?
Skulpturer og malerier spiller sammen i et andet af museets udstillingsrum – og forstærker oplevelsen af det enkelte værk. Og stærke kan dæmonerne være – gode eller dårlige, vi viser eksempler og opfordrer gæsterne til at sætte form på deres egen lille dæmon.
Donation fra Støtteforeningen FHH
Vi er taknemmelige for at have modtaget en donation fra Støtteforeningen FHH.
Bidraget fra Støtteforeningen FHH har gjort det muligt for Museum Ovartaci at indkøbe kunstværker fra hele tre kunstnere, som tilsammen bidrager til at anvise nye veje for museets samling og formidling.
Kunstnerne er:
Lars Waldemar: ”Følelseshylder” 2018.
Jonna Pedersen: ”Små hvide orme”, om spiseforstyrrelse.
Fie Tanderup: ”Hun blev ved med at tegne sommerfugle i luften”.
Lars Waldemar og Jonna Pedersens værker indgår i Museum Ovartacis aktuelle udstilling.
Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.