Kunstneren samt medvirkende i filmen var til stede. Aftenen bød desuden på en live koncert med Emil Brahe med ensemble, Ophelia Carlson delte sine rørende stemmedialoger med os, Lone Hannerup læste egne digte op og publikum fik muligheden for at deltage i lydperformancen “Menneskelig forstærker” med Louise Vind Nielsen.

Louise Vind Nielsen: “Inde i mit hoved, så er den mørkerød”

Filmværket er blevet til gennem et samarbejde mellem Louise Vind Nielsen og Museum Ovartaci. I filmværket optræder forskellige stemmer; du hører bl.a. Medeas stemme – en fiktiv karakter, baseret på fortællingen om Medea og Jason fra græsk mytologi. Du hører uddrag fra samtaler med mennesker, der hører een eller flere stemmer i hovedet. Du hører en paranoid skizofren musiker fortælle om sine akustiske hallucinationer, en talepædagog, der sanser lyd som former og farver, samt en lokal stemmehørerkonsulent, som er en af verdens førende eksperter indenfor stemmehøring.

Ud over filmscreeningen bød aftenens program på følgende programpunkter:

Louise Vind Nielsen: “Menneskelig forstærker” Performance

I performancen “Menneskelig forstærker” forstærkedes Louise Vind Nielsens live-koncert udelukkende gennem mennesker der agerede "forstærkere”. Performancen er en del af en række værker, hvor Louise lader mennesker overtage maskiners rolle og kropsliggøre musikalske instrumenter. Publikum fik mulighed for at deltage i performancen.

Artist talk og diskussion – Der var mulighed for direkte dialog med Louise Vind Nielsen og medvirkende i filmen.

Ophelia Carlson: “Stemmedialoger”
Ophelia Carlson har gennem mere end 20 år hørt én stemme i hovedet. En stemme, som hun beskriver som en klar mandlig stemme, og som sin guide og hjælper. Gennem længere tid har hun nedskrevet nogle af de dialoger, som hun og stemmen har. I form af en oplæsning delte hun nogle af disse meget rørende og til tider sjove dialoger med os. Ophelia Carlsons stemme forekommer også i filmen: “Inde i mit hoved, så er den mørkerød”.

Lone Hannerup: “Den Grønne Fiat 310” - Oplæsning af kortprosatekst
Lone Hannerup begyndte at høre stemmer, da hun i sit tidlige voksenliv gennemgik en ekstrem hård periode. Med og imod stemmerne har hun måttet kæmpe for at tage styring over sit eget liv. De mange stemmer er blevet til een stemme, en stemme, som hurtigt kan svinge mellem venlig, opbakkende, og hård og nedgørende. Lone har gennem længere tid udtrykt sig gennem kortprosa, som er fuld af lyd, humor og delvist selvbiografiske historier. Vi fik glæden af at høre en af disse kortprosatekster læst op af forfatteren selv.

Emil Brahe med ensemble - Koncert
Emil Brahe (f. 1985) er aktuel med udstillingen “Den hele kosmiske kløe” på Museum Ovartaci. Emil optræder bl.a. med det legendariske krank’n’roll band Singvogel, og var med til at starte støjorkesteret Gravhund, står bag dungeon/synth-projektet Moth Tower, og startede doom/drone-projektet SOL i 2004. Emils koncert i skulpturrummet var en improviseret dronejazzet optræden med en håndfuld gode venner. Emil Brahe medvirker i øvrigt også i filmen: “Inde i mit hoved, så er den mørkerød”.

Baggrund:

“INDE I MIT HOVED, SÅ ER DEN MØRKERØD”

Læs følgende tekst højt inde i dit hoved:

O VAR TAR SI O VAR TAR TJI OVAR TASSI

Hører du din egen stemme i hovedet når du læser? Det gør jeg. Jeg læser altid op for mig selv. Er den stemme, jeg hører, min egen stemme? Hører du din egen stemme, eller hører du en anden persons stemme? Det kan føles, som om den indre stemme kommer udefra, som en kropsløs røst udenfor eget legeme. Men hvad sker der, når stemmen i dit hovedet bliver til stemmer i hovedet, og når stemmerne får forskellige personligheder og taler lige så højt som de mennesker, der fysisk er omkring dig?

Cirka 200.000 danskere skønnes at høre eller at have hørt stemmer. Heraf bliver faktisk kun en ud af tre psykiatrisk patient, mens to tredjedele kan håndtere stemmerne og ikke behøver psykiatrisk hjælp. Det at høre stemmer er altså ikke nødvendigvis ensbetydende med sygdom. Der findes mange fordomme om fænomenet, og mange af de mennesker, der lider af stemmehøring oplever stigmatisering. De fleste af de stemmehørere, der får diagnosen skizofreni bliver patienter indenfor psykiatrien, hvor stemmerne forsøges dæmpet gennem medicinering.

I april og maj måned 2019 rykkede den danske lyd- og billedkunstner Louise Vind Nielsen ind på Museum Ovartaci, hvor hun indrettede det hun kaldte “Stemmeværkstedet”. Her var stemmen, stemmehøring og andre psykoakustiske fænomener i fokus. Gennem samtaler med stemmehørere, lydkunstnere og andre “eksperter” inden for stemme, stemmehøring og det at lytte, har Louise taget udgangspunkt i stemmehøring, som værende meget mere end blot et uønsket symptom på psykisk sygdom, men som et fænomen vi som mennesker kan lære af. Hvad sker der, hvis vi begynder at lytte til stemmerne og give stemmerne mening? Er subjektet altid underkastet stemmerne eller kan det være muligt at mestre stemmerne? Hvordan lyder stemmerne og hvor kommer de fra? Hvordan opfattes stemmehøring i andre kulturer? Kan stemmerne fortælle noget om problemer og sygdomme i samfundet?

I filmværket optræder forskellige stemmer; bl.a. Medea – en karakter, baseret på fortællingen om Medea og Jason fra græsk mytologi. Du hører uddrag fra Louises samtaler med mennesker, der hører een eller flere stemmer i hovedet, du hører en paranoid skizofren musiker fortælle om sine akustiske hallucinationer, du hører en talepædagog, der selv sanser lyd som former og farver (synæstesi), samt en lokal stemmehørerkonsulent, som er en af verdens førende eksperter indenfor stemmehøring.

LYDKUNST PODCAST #55: Stemmerne i hovedet - Louise Vind Nielsen

Stemmehøring som fænomen er omdrejningspunktet for den danske lyd- og billedkunstner Louise Vind Nielsens nye filmværk Inde i mit hoved, så er den mørkerød. Hør om, hvordan stemmerne i hovedet lyder, og hvor de kommer fra i denne måneds LYDKUNST PODCAST.
→ Lyt til Podcast

Om Louise Vind Nielsen

Louise Vind Nielsen (f. Morsø 1984) er uddannet på Det Jyske Kunstakademi (2008-2013) i Aarhus og Hochschule für bildende Künste (2011-2012) i Hamborg. Louise arbejder i et krydsfelt mellem performance, lyd- og videokunst, og kombinerer eksempelvis elementer fra græsk mytologi, performancekunst og eksperimentalmusik i en multifacetteret kunstnerisk praksis. I kraft af Louises interesse for sociale og fysiske rum performes og skabes hendes værker sjældent på identisk vis to gange, men udvikles i stedet lokalt i dialog med den givne kontekst. Stemmen har været genstand for Louises kunstneriske arbejde gennem længere tid. Tydeligst i performanceværket “Tunge læser Philomela” (2017-18) som bygger på Ovids fortælling om Philomela, hvor en tunge, tilsyneladende afskåret fra kroppen, fortæller sin historie til beskueren.