Cykelrundvisning i Ovartaci Fields
Den 18. august fra klokken 13.00 – 16.00 har du mulighed for at tage med rundvisere fra Museum Ovartaci på en frisk og uformel tur rundt i Business Park Skejby.
Som mange ved var kunstneren Ovartaci glad for at cykle. Helt i Ovartacis ånd vil omvisere fra Museum Ovartaci over sommeren udbyde offentlige cykelture rundt på de udstillinger der samlet udgør Ovartaci Fields i Business Park Skejby. Omviserne vil føre trop gennem parken så de besøgende ikke selv skal bekymre sig om geografien. Hertil vil omviserne kort præsentere hver enkel udstilling og svare på spørgsmål fra de besøgende. Der er sat 10 - 15 minutter af til hver udstilling.
Vi mødes kl 13.00 på pop-up museet ( Palle Juul-Jensens Blvd. 82, 8200 Aarhus N, mellem Incubas parkeringsplads og det kommende letbanestop) og vil derefter besøge de næste 6 udstillinger. Når klokken er omkring 16.00 vil vi være nået til udstilling nr. 7.
Medbring cykel og nysgerrighed.
Der er gratis parkering hos Incuba når man besøger udstillingen, man skal bare lige ind og hente en parkeringsbillet!
Find de 10 udstillinger her: Kort over udstillingsstederne
Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.