Åbning af Museum Ovartaci
Torsdag den 4. april åbnede Museum Ovartaci i nye lokaler på Katrinebjergvej 81, Aarhus N
På bare fem måneder har vi pakket et museum ned med to samlinger – foruden værksteder, Atelier, Cafe og Børne- og Unge Atelier – og nu er museet atter åbent for gæster ugens syv dage.
Det er meget på meget kort tid, praktisk og mentalt, og det har kun været muligt, fordi der er mennesker i og omkring museet der bakker op – ”holder ved – holder ud – og holder af”.
Vi glæder os hver dag over museets nye udstillingsrum og over tiden her, som vi har besluttet Vi skal bruge det lidt som en legeplads; vi skal blive klogere på nye målgrupper, udvikle udstillinger og formidling i nye retninger, så vi er klædt endnu bedre på, til vi flytter på Olof Palmes Allé i Aarhus N i 2021.
Kom og se de nye udstillinger – ny Ovartaci-udstilling med ikke tidligere udstillede værker – og blandt de øvrige udstillede kunstnere er der nyerhvervede værker sat ind i nye sammenhænge.
Mia Lejsted
Museumsleder
Eftermiddagen bød på en tankevækkende tale fra Poul Nyrup Rasmussen, museets nye psykiatriprotektor. En tandem-tale fra rådmændene Kristian Würtz og Thomas Medom, som også havde medbragt en sang til museet.
Der var live-musik fra Mathias Winther og Café Ovartaci stod for traktementet.
Tak til alle de knap 200 gæster, der mødte op og var med til at fejre åbningen af museet.
Link til Stiftens artikel fra 5.april 2019

Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.