TRANSFORMATION
På Museum Ovartaci kan du frem til 2. april nu opleve særudstillingen TRANSFORMATION hver tirsdag, torsdag og lørdag kl. 12-16 i de nye museumslokaler på Olof Palmes Allé.
Udstillingen TRANSFORMATION viser med afsæt i 4 filmkarakterer, hvordan forskellige personligheder og karaktertræk i form af adfærd og handlingsmønstre kan fortolkes og omsættes arkitektonisk.
OVARTACI & ARKITEKTSKOLEN AARHUS
Seksten studerende fra 3. semester på Arkitektskolen Aarhus har efter et besøg på Museum Ovartaci gennem efteråret 2021 arbejdet intens med filmkarakterer som John Merrick (Elefantmanden, David Lynch), Annie Wilkes (Misery, Rob Reiner), Carol (Repulsion, Roman Polanski), og Alex (A Clockwork Orange, Stanley Kubrick).
Hovedpersonernes karaktertræk er blevet udforsket og analyseret, og efterfølgende transformeret i en designproces, hvorved der er skabt stole og plantegninger til lejligheder baseret på de personlige karaktertræk.
TRANSFORMATION viser de færdige stole samt refleksionerne og processerne bag tilblivelse af såvel stole som tegninger af lejlighederne. Udstillingen er et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus og Museum Ovartaci.
Udstillingens åbningstid er: tirs-, tors- og lørdag 12-16.
Tirsdag den 22. marts kl. 17-19 til ARCHITALK med fokus på rumlig atmosfære og byggekultur. Lektor, Cand. arch. og ph.d ved Arkitektskolen Aarhus Anders Gammelgaard Nielsen vil indledningsvis introducerer til emnet, hvorefter han i dialog med museumsleder Mia Lejsted vil drøfte, hvordan måden, vi bygger på, påvirker atmosfæren i vores rum og dermed brugerne af rummene.
Gratis adgang.
Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.