Kulturministeren på besøg
Torsdag lagde kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen vejen forbi Venedig Biennalen.
Udover at holde åbningstalen ved den danske pavillon besøgte ministeren også Ovartaci på Biennalens hovedudstilling. Her tog museets leder Mia Lejsted imod og viste rundt i udstillingen.
Det var en interesseret kulturminister som fordybede sig i Ovartaci udstillingen og stillede flere spørgsmål til materialebrug. Ane Halsboe-Jørgensen noterede sig blandt andet, at Ovartaci var meget nutidig og samtidig peger ind i fremtiden med sine tanker om flydende identitet og køn. Desuden var kulturministeren betaget af Ovartacis tanke om at flyve.
Under åbningstalen ved den danske pavillon sagde Ane Halsboe-Jørgensen blandt andet, at Venedig Biennalen for hende er en manifestation af håb for menneskeheden.
Netop håbet var centralt for Ovartaci. Ikke mindst som patient på psykiatrisk Hospital i Risskov, havde han et stærkt behov for håbet i tilværelsen. Måske derfor erstattede Ovartaci ordet "opgiv" med "fremstil" i den buddhistisk læresætning så den herefter lød: "Fremstil håbet, og du skal gå bort som en fri mand"
Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.