KALENDER
5. juni - 18. oktober 2026 · Særudstilling: The Line that Holds the World


Har du lyst til at skabe noget med hænderne – og samtidig blive en del af et kreativt fællesskab?
NetVÆRK er et fælles kunstprojekt, hvor mennesker mødes om at skabe et stort kunstværk til Vestereng i Aarhus N. Sammen væver vi farverige billeder på trådnet, som til sidst bliver til et 15 meter langt kunstnerisk hegn ved indgangen til Vestereng Skulptursti. Motiverne tager udgangspunkt i tekstilkunstner Henriette Norups forlæg, inspireret af naturen i området.
I tæt samarbejde med Aarhus Kommune inviterer Museum Ovartaci alle til at være med. Du behøver hverken at være kunstner eller have prøvet at væve før. Teknikken er enkel at lære, og du får hjælp til at komme i gang.
Kig forbi en time eller to, tag en ven, nabo, kollega eller et familiemedlem med – eller kom alene og mød nye mennesker undervejs. Du kan også komme igen flere gange og følge med i, hvordan kunstværket vokser fra gang til gang.
Vi sørger for materialer – og der er lidt at drikke og kiks til pauserne.
KOM OG VÆR MED PÅ EN AF VORES ÅBNE WORKSHOPS:
📅 23. og 30. september
⏰ Kl. 14.00–17.00
📅 7., 21. og 28. oktober
⏰ Kl. 13.30–16.00
📅 14. oktober
⏰ Kl. 10.00–16.00
📍 KunstLAB – overfor indgangen til Kulturhus Bunkeren, Olof Palmes Allé 11, Aarhus N
🚉 Letbane L2 og bus 6A kører næsten til døren.

Kom og oplev en mangfoldighed af værker præsenteret i salonstil, mød kunstnerne i det aktive værksted, og gå på opdagelse i keramik og mindre værker, som vil være til salg.
Vi fejrer åbningen med kagetapas, kaffe, te og lidt godt til ganen – og selvfølgelig en festlig ferniseringsstemning.
📅 Fernisering: 30. september kl. 13.30–15.30
🎟 Fri adgang · Ingen tilmelding
Kan du ikke være med til ferniseringen, kan udstillingen opleves 1.–7. oktober kl. 10–17.
📍Museum Ovartaci · Olof Palmes Allé 11 · 8200 Aarhus N
Sådan lyder afslutningen på Ovartacis digt nr. 8, fundet skjult i hovedskallen på en af hans dukker. Ovartaci troede på det kreatives lykkegivende kraft og skabte utrætteligt gennem hele sit liv. I dette værksted dyrker vi samme tværmediale nysgerrighed gennem en række skriveøvelser inspireret af hans kunst, figurer, materialer og fortællinger.

Hvad vi skal lave
Sammen undersøger vi Ovartacis univers gennem korte skriveøvelser. Målet er at åbne nye perspektiver på både kunsten og historien og måske også på din egen praksis.
Hvor: Atelieret Bag museumsbutikken Olof Palmes Allé 11 8200 Aarhus N
Hvornår: Torsdag d. 29. oktober 2026 Kl. 17:00–20:00
Pris og tilmelding: Arrangementet er gratis ved tilmelding. Museet har desuden gratis entré for unge under 27 hver torsdag kl. 16–20.
Tilmelding: Send en mail med navn og telefonnummer + antal deltagere til: event@ovartaci.dk
For hvem: Værkstedet er åbent for alle kreative sjæle, der kan lide at arbejde med det skrevne ord uanset om du skriver dagbog, poesi, prosa, noter eller bare vil prøve noget nyt. Kom alene eller med venner og få et nyt perspektiv på din praksis.
Hen over efteråret kan I komme med på rundvisning i museets permanente udstilling og blive klogere på Ovartaci, kunsten, historierne og menneskene bag.
På Museum Ovartaci giver vi jer en fælles oplevelse og noget at tænke over. Vi garanterer kunst, der bevæger, og historier, der kryber under huden.
Se vores rundvisningsprogram her
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.