KOM GRATIS PÅ MUSEUM
Er du under 27 år, så har du nu mulighed for at komme på Museum Ovartaci lige så tit du har lyst - helt uden at skulle swipe dankortet.
Parallelt med museets ungdomsprojekt UNG i dag indfører museet på forsøgsbasis gratis adgang til unge under 27 år det kommenede år - frem til den 17. maj 2025, når de besøger i deres fritid.
”På Museum Ovartaci bruger vi kunst og kultur til at starte væsentlige samtaler, skabe åbenhed og nedbryde fordomme om psykisk sårbarhed”, fortæller museumsdirektør Mia Lejsted. ”Vores samling har nogle immanente kvaliteter, som sætter vigtige emner i spil. Derfor synes vi, at det er vigtigt, at de unge også får de optimale betingelser og muligheder for at tilgå samlingerne.”
For at opnå gratis adgang skal du blot forevise gyldig billedlegitimation (pas, kørekort ell. lign.) i billetsalget, når du besøger museet.
*Bemærk: Gratis adgang gælder ikke for gruppe- og skolebesøg.
Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.