Ovartacis kunst

Kreativitet

I Ovartacis liv og værk ser vi fantasien udfoldet til sit yderste. Han skaber imaginært liv, familie, venner og fjender, kærlighed og eventyr ud af det blå. Alt dette på baggrund af en hospitalsvirkelighed gennem 56 år, med ydmygelser, smålige kampe om bagateller og overgreb fra personale – til tider selvforskyldt.

Vi må forestille os en udmarvende monotoni, et fravær af stimuli og et helt liv uden kærlighedens fysiske manifestationer, kun i form af selvtilfredsstillelse, ledsaget af nagende skyldfølelser. Tiden – og Ovartaci selv– ser ikke med mildhed på seksuelle excesser. Hans higen efter identitetsskifte til først eunuk, og senere kvinde, er en higen efter det uskyldsrene og smukke, det er et fravalg af drifterne, og på ingen måde drømmen om at realisere en kvindelig seksualitet. Ovartaci kreerer, gennem smerten og afsavnet, det nye menneske, som han har drømt om. Han bliver sin egen skabelse.

Ovartacis vilde udsmykningsplaner fik et efterliv i form af en større opmærksomhed på, og forståelse for den opløftende virkning af kunst, på såvel de syge som det personale, der deler hospitalet og de nære omgivelsers rum med dem. På Psykiatrisk Hospital i Århus har den kunstneriske udsmykning, såvel af ”syge”, som raske kunstnere en stor og vigtig plads.

Anerkendelse

Den sidste snes år Ovartaci levede på Psykiatrisk Hospital, befandt han sig særdeles godt. Han havde tilkæmpet sig en udstrakt frihed til at udfolde sig som en beundret kunstner. Cobra-kunstnerne Asger Jorn og Jean Dubuffet var blandt dem, der satte Ovartacis kunst meget højt, og Asger Jorn sørgede for at hans billeder kom til at indgå i Dubuffets kunstsamling L'art Brut i Lausanne.

Ovartaci deltog i udstillingen "Outsidere" på Louisianna i 1979, og hans skulpturer og billeder var blandt de bedste ved udstillingen.
Ved en Ovartaci-udstilling i Galleri Gallo i 1982 blev udstillingen af C. F. Garde betegnet som en af de mest spændende udstillinger i byen og et vidnesbyrd om, at talentet trives under andre vilkår end dem, vi sædvanligvis forestiller os.

Udsmykning af hospitalet i Risskov

Ovartaci – nye værker, ny viden – et kapitel i en familiekrønike

Billedet viser  Ovartacis portræt af tre unge kvinder, alle døtre af Ovartacis bror, Jørgen Viggo Elis Marcussen På fotografiet ser vi Ovartacis tre niecer. Det, eller et andet fra samme besøg hos fotografen, har efter alt at dømme været forlæg for Ovartacis maleri

I efteråret 2019 fik vi muligheden for at anskaffe to nye malerier af Ovartaci  til vores samling. At de  viste sig at være en værdifuld kilde til at supplere og uddybe vores viden om Ovartaci selv, hans familiehistorie og slægt, er en stor sidegevinst.

Henvendelsen i 2019 kom fra Conny Hornstrup og drejede sig om to tidlige værker af Ovartaci, som jo er født Louis Marcussen. Conny er barnebarn af Ovartacis bror, Jørgen Viggo Elis Marcussen. Det fremgår af slægtsskemaet, at Jørgen var den tredjefødte af den store søskendeflok på i alt 12 børn, hvor Ovartaci, eller Louis Marcussen, fødtes som den tredjesidste i 1894.  Foruden de to malerier modtog vi nogle interessante familiefotos og andet materiale, heriblandt et foto af Connys mor og to af hendes søstre samt to ungdomsbilleder af Ovartaci. Tidlige fotos af Ovartaci er en stor sjældenhed, så dem modtog vi med begejstring.

Af Connys beretning ved vi, at fotoet (og det ene af de to malerier – ) viser hendes mor, Ovartacis niece Kjestine, og hendes to søstre, Agnes til venstre, og Betty, til højre. På både maleri og foto bærer Conny Hornstrups mor en mørk kjole med hvid krave. På maleriet har Ovartaci forsynet den siddende søster, Betty med et illustreret magasin med titlen ”Moderne Ungdom”, en fin detalje fra Ovartacis hånd – eller fotografens studierekvisit? Det kan vi kun gætte om..

Af Conny Hornstrup har vi også modtaget et sjældent atelierfoto af den yngre Ovartaci – eller Louis – som elegant klædt verdensmand med bowler og hund.  Billedet må formodes at stamme fra tiden før Ovartacis rejse til Argentina, altså senest 1923, hvor Louis er 29 år gammel

Vi har grund til at tro, at Ovartaci maler de tre søstre i begyndelsen af 1930’erne, altså kort efter sin indlæggelse på det psykiatriske hospital i Risskov i 1929, men inden overflytningen til den psykiatriske plejeanstalt i Dalstrup på Djursland i 1931, hvor Ovartaci opholder sig til 1942.

Af optegnelser fra hospitalet fremgår det også, at Ovartaci i efteråret 1930 har malet et billede af kvindelige familiemedlemmer efter et fotografisk forlæg.

Det andet omtalte maleri, som nu også findes i Museets samling, forestiller en ukendt smuk ung kvinde med tidstypisk makeup og frisure.

Begge værker kom oprindelig i Ovartacis bror, Jørgens eje, købt eller givet af Ovartaci. De gik derefter i arv til Jørgens datter, Kjestine og endelig til barnebarnet, Conny Hornstrup.

I familien går der en anekdote om Ovartaci: Da han er på besøg hos sin bror, Jørgen, for at aflevere maleriet af den ukendte unge kvinde, bliver han modtaget ved døren af Connys mormor. Han hilser ved at lette på hatten, og under hatten ligger en død mus. Dette kan naturligvis bekræfte opfattelsen i familien af, at nu er den vist helt gal med den unge Louis … om historien er sand, kan Conny Hornstrup dog ikke afgøre.

Sådan udvikles et kapitel i en slægtshistorie, som ligner mange andre, men som får sin egen duft og karakter gennem slægtskabet med vores specielle og eksotiske verdenskunstner, Ovartaci. At vi så, ved hjælp af Museets arkivmateriale, til gengæld kan forsyne Conny med brikker til hendes egen familiekrønike er en anden god historie –

Konservering af rygefantomer

Før tyveriet:

Ved modtagelse før konservering

Efter konservering

En lille uge efter museets sidste åbningsdag i Risskov, det var i november 2018, blev vi en mandag morgen mødt af et utroligt trist syn. Den gamle kælderdør i museumsbygningen var brudt op, malerier var fjernet fra vægge – og montrer i Ovartacis udstilling var smadret. Der lå glasstumper og ødelagte rygefantomer gennem museet ned ad kældertrappen og helt udenfor på parkeringspladsen – i regnen. Det føltes som et overgreb – det var, mildt sagt, helt igennem meningsløst.

... Vi fik samlet alle stumperne op, så godt som det var muligt, og naturligvis havde denne respektløse omgang med skrøbelige museumsværker sat sine spor. Dele var mere eller mindre opløst af regnen, der var trådt på noget af det og andet ødelagt i faldet mod gulvet.

Den eneste mulige redning var en dygtig konservator, og derfor blev alle delene forsigtig pakket ned og transporteret til AggerholmArt i København, hvor det kunne konstateres at flere af dem var i kritisk tilstand.

Konservator Dorthe Aggerholm fortæller:

–  Da rygefantomerne lykkeligvis blev genfundet efter tyveriet, var flere af dem i kritisk tilstand. I forbindelse med den noget hårdhændede behandling er meget af papirmaterialet blevet deformeret og opløst eller helt forsvundet. Flere steder manglede der dele af figurerne.

Ovartacis værker, som AggerholmArt også tidligere har konserveret flere af, er oftest udført i utraditionelle materialer. Der er ofte tale om materialer, som var let tilgængelige for Ovartaci. Og netop rygefantomerne er fremstillet primært af cigaretrør, papmache og træ.

Bemalingen har høj detaljeringsgrad og de meget tynde kroppe er fint og præcist dekoreret og bemalet med dækkende farve ovenpå papirmaterialet.

De fleste figurer, indleveret her, er udformet som kvinder. Og det er vigtigt, som konservator, at have for øje, at ikke alle områder, der fremstår ubemalede, bør retoucheres (f.eks. på brysterne). Derfor har fotos af værkerne fra før tyveriet været uvurderlige.

Gruppen til højre består af fire helfigurer og to hoveder, hvoraf det ene har menneskehår påsat.

Ved modtagelsen manglede adskillige dele af figurerne helt, træakser, metaldele og selve pladen, hvorpå figurerne er monteret.    Yderligere manglede flere af de rør og træpinde, der holder figurerne

Til konserveringerne blev der anvendt Methylcellulose for at fastlægge papir/papmaché-delene. Derefter blev der rekonstrueret med papirpulp,der efterfølgende blev ind tonet med Gamblin Colours og motivmæssigt rekonstrueret meget forsigtigt, så figurerne fremstod som før tyveriet.

Før konservering. Fragmenter af figur	Efter konservering. Udsnit af figur rekonstrueret

Før skaden	Ved modtagelsen	Bagside efter konservering

Galleri