Kunst farver og følelser
For elever i 3.- 6. klasse tilbyder vi undervisningsforløbet Kunst, Farver og Følelser.
Dog kan forløbet differentieres til både yngre og ældre klassetrin
Gennem mødet med forskellige kunstværker åbnes der en mulighed for en billedsamtale i børnehøjde. Med kunsten som redskab gives der mulighed for at sætte ord på følelser. Vi taler om motiver og farver, hvordan farver kan udtrykke forskellige følelser. Vi ser hvordan kunstnere kan bruge deres malerier til at vise, hvordan de ser verden, fantasi og drømme. Derefter udvælger hver elev en detalje på et maleri, som de selv skal tegne og forstørre op på et stykke papir. Dernæst følger en workshop, hvor eleverne arbejder videre med deres detaljetegning. Forløbet har hensigt til at åbne op for dialogen om følelser og psykisk sygdom, med kunsten som det dialogskabende element.
Nøgleord: Kunst, billedanalyse, farvelære, farvesymbolik, billedfremstilling
Fag: ”Kunst, farver og følelser” henvender sig primært til fagene billedkunst og dansk. Tværfagligt.
Læringsmål: Gennem forløbet opnår eleverne billedanalytiske kompetencer. Eleverne styrker endvidere deres evner indenfor billedfremstilling og lærer samtidig om farver og maleteknikker.
Målgruppe: 3.-6. klasse
Varighed: ca. 2 timer
Pris: 550 kr. pr. klasse