Museum Ovartaci · Katrinebjervej 81 8240 Aarhus N · Tlf. 4185 6290 · museum@ovartaci.dk
Conny Maxwell Nørgaard
Conny Maxwell Nørgaard er en af de unge, stærke billedkunstnere, repræsenteret i Museets samling
Hendes malerier er lyse i farverne og eventyragtige. Lilla, turkis, lysegrøn og gul, måske et rødt strejf – der samlet giver et lyst og let indtryk af Conny Maxwell Nørgaards værker.
Naturen spiller ofte en rolle i historierne i Connys motiver – som baggrund eller på mere symbolsk vis – eller direkte i form af blomster og dyr. I kunstens historie finder man naturen som en medspiller med flere betydninger – hvor den understreger en stemning – truende, voldsom, romantisk bløde i indbydende, lette farver.
Connys kunst er på samme tid fyldt af en dejlig og sprudlende poesi, født af en fantastisk fantasi med et uskyldigt strejf, sammensat med sider af det virkelige liv, der er smertende, dybe og ulykkelige. Connys værker fremstår så ægte, som var penslen fjernet i samme sekund, vore øjne fanger billedet. Man får det klare indtryk, at Conny er sine billeder – billederne er Conny – og sådan er det bare. Hendes malemåde har en lethed over sig, der passer fornemt til de fortrinsvis lyse farver i paletten, så det bliver utvungent og umiddelbart. Hun balancerer følsomt, uden at det bliver patetisk, fordi hun er nuanceret og forstår at mikse smerte, humor og eventyr.
Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.